Anmeldelse af Garmin Forerunner 610 HR

Så blev det tid til at skyde den første anmeldelse af, og jeg skal på forhånd advare mod det samtidige suverænt længste indlæg her på løbebloggen. Der er tale om Garmin Forerunner 610 HR, som jeg har nævnt et par gange tidligere allerede.

[Update 22. marts 2016]: Hej læser. Anmeldelsen af Garmin Forerunner 610 er efterhånden virkelig gammel. Må jeg anbefale dig at læse anmeldelsen af Garmin Forerunner 620 i stedet?]

Der er kort sagt tale om et løbeur i den høje-ende i Forerunner-serien fra Garmin. Ikke helt på funktions-højde med det mest avanceret i serien 910XT’eren, men stadig læsset med nok funktioner til at tilfredsstille langt de fleste. Herhjemme opnåede 405/410-serien aldrig den store popularitet, hvilket sikkert kan tilskrives den problematiske betjening, der modtog en del kritik samt en lang tilvænningsperiode. Garmin Forerunner 610’eren bygger videre på det kompakte og lækre design fra 405/410-serien, men har erstattet betjeningssystemet med en touchskærm, som jeg skal vende tilbage til senere. Men for de ivrige – det virker rigtig godt.

Nok indledende snak… 252km er allerede løbet med det på håndleddet, så lad os komme i gang med selve anmeldelsen…

I æsken:

Efter pakken var afhentet fra posthuset, blev det tid til at åbne op for sagerne med samme sommerfugle i maven, som da man var mindre juleaften. Der er bare noget helt særligt ved elektronik.

Herefter åbnet og med alle de medfølgende dele bredt ud på skrivebordet.

Lad os kort gå gennem de enkelte dele – vi starter med det mindst interessante, der sikkert nok er strømforsyningen. Traditionel, men med adapter til, hvis man skulle få brug for den i eksempelvis USA – godt tænkt af Garmin og et point der. Da uret automatisk tidsindstiller sig på baggrund af satellitter er det oplagt at bruge som dagligdagsur på farten, og dermed giver den ekstra adapter faktisk ret god mening på trods af uret sælges i DK.

Selve opladningen til uret foregår ikke via et mini USB-stik, som man måske ville have troet. Eller ønsket. Der er derimod tale om en speciel rund ‘klips’ med magneter, der ifølge Garmin holder fast om uret og sikrer en problemfri opladning. Det er eftersigende en forbedring fra tidligere, men oprigtig talt havde jeg nok stadig foretrukket en løsning med usb-opladning.

Der følger quick-guide og manualer med til uret på diverse sprog, men da alle alligevel forefindes på nettet, kunne man godt have sparet et par stykker og nøjes med en udelukkende dansk/engelsk version.

Nu bliver det straks mere spændende. Næste ting i pakken er et ANT+ usb-stik. A’hva for noget? På godt dansk er det via denne, at data overføres trådløst fra uret til pc’en via ANT+ teknologi. Det kommer vi tilbage til senere.

Næstsidst er det ANT+ pulsbælte, der følger med, såfremt man har købt den version. Uret kan købes uden, men merprisen er relativ beskeden, og da mange alligevel løbere før eller siden stifter bekendtskab med begrebet pulstræning, kan det anbefales at købe i samme omgang.

Tilbage er nu kun selve uret. Materialet er metal og skærmen af glas, hvilket burde forhindre de (tabs)skader, som mange desværre har oplevet ved uheld. Af fysiske knapper er der én på venstre side, der fungerer som tænd/sluk knap til uret og til det indbyggede nattelys i urets skærm. På højre side af uret er den øvre knap start/stop, mens den nedre er en lap/reset knap. På urets skærm er der ligeledes to-knapper, en der tilgår hoved-menuen (midt på displayet) og en anden der fungerer som tilbageknap i menusystemet (venstre side). Selve remmen er sort, og ganske behagelig at have på, men kan skiftes med en blødere version.

Lyset i skærmen er stærkt, og aflæsningen fremgår virkelig tydelig – ligesom nattelyset i uret er ganske kraftigt.

Første opsætning!

Ethvert produkt står sin måske største prøvelse, den første gang det skal bruges. Det er hvert fald her, mange produkter falder igennem med besværlige og ulogiske opsætninger, der forhindrer at brugeren føler sig tryg fra starten og villig til at udforske de mere avanceret funktioner på et senere tidspunkt. Garmin lader til at have forstået denne lektion, da den første opsætning er ekstremt simpel. Når uret er ladt op, og det tændes første gang, mødes man af et par få simple spørgsmål om sprog, alder, køn og tidsformat (12/24 timer).

Navigationen foregår via skærmens touch-skærm, og efter den første aha-oplevelse rammer en, er det en let og smertefri navigation. Modsat eksempelvis iPhone – som jeg dagligt bruger – skal man nemlig ikke bruge den flade side af fingeren, men snarere spidsen af fingeren. Årsagen skal findes i teknikken bag, og er ikke oplagt at beskrive nærmere, men lad mig blot pointere at det fungerer ganske glimrende. Fejltast opstår fra tid til anden, men allerede efter få minutter var jeg ganske fortrolig med systemet, og antallet af fejl er meget minimal.

Når det sidste punkt i opsætningen er klaret, forsøger uret at få forbindelse til satellitterne. Det tog cirka et minuts tid, og kræver, at man har et nogenlunde frit udsyn mod himlen. Herefter er man principielt klar til sin første tur! Simpelt, ikke?

Har man købt uret med ANT+ enheder, skal man dog lige ‘synkroniserer‘ enhederne den første gang, man ønsker at bruge dem. Eksempelvis med pulsbæltet eller hvis man har købt en fodsensor, der spændes i skoen. Det gøres simpelt ved menuknappen -> opsætning -> pulsmåler -> søg efter nye enheder. Det tog bogstaveligt talt 10 sekunder.

Uret er nu klart til at blive taget i brug på de første kilometer. Et tryk på start-knappen, og tiden tikker af sted, og du er klar til at æde de første kilometre

Træningssider og datafelter

Et af de helt store trækplastre for Garmin Forerunner 610 over eksempelvis de mindre versioner, er muligheden for at tilpasse datafelterne på ens træningssider. Der er altså tale om, de felter af informationer, uret giver undervejs. Hver træningsside kan indeholde op til 4 datafelter af forskellige information om distance, hastighed, puls og meget mere. Er man således ikke tilfreds med standardvisningen er det med få klik muligt at få tilpasset uret specifikt til ens ønsker. Måske ønsker du en ‘pulsside‘, der viser den aktuelle pulsbelastning, % af pulsreserven, den gennemsnitlige puls under hele turen, og den gennemsnitlige puls den sidste km? Hvad med en ‘distance-side’, der viser den tilbagelagte distance, resterende distance for træningens målsætning, distance til næste step i intervallet? Måske en blandet side der mikser flere af de nævnte eller helt andre visninger? Der er i alt 40 forskellige datafelter, der kan blandes på kryds og tværs på maksimalt 5 træningssider.

Personligt løber jeg med en primær skærm, der viser det aktuelle tempo (min/km), nuværende puls, den totale distance og totale tid. Desuden har jeg én træningsside, der viser yderligere informationer om distancevariable og en træningside, der viser forskellige pulsinformationer. Navigationen mellem skærmene foregår enten under træning ved et let swip henover skærmen, eller ved en automatisk rullefunktion, der skifter træningside med nogle sekunders mellemrum.

De basale funktioner

610’eren er spækket med funktioner, og det vil være være umuligt at nævne dem alle. Af de mest brugte basale funktioner, bør nævnes nattelyset i uret, der som allerede nævnt virker rigtig godt, og gør det til en smal sag at træne i mørke. Nattelyset aktiveres med et tryk på urets venstre knap. Under indstillingerne kan man vælge, om der automatisk skal slukkes igen efter en given tidsperiode, eller først ved yderligere tryk. En anden væsentlig funktion er urets mulighed for træningsalarmer, således at uret bipper, når eksempelvis intervaller begyndes/afsluttes og kilometer-tider vises. Uret kan modsat tidligere version også vibrerer som alarm, hvilket gør det nemt at registrere selvom man måtte løbe i støjende omgivelser. Autolap-funktionen er en anden smart funktion, der knytter sig til dataregistreringen i uret. Sætter man autolap til 1km, inddeler uret automatisk ens træning i ‘bider’ á 1km distance, således at kilometertider efterfølgende nemt kan analyseres.

Autopause funktionen er en anden brugbar funktion, hvis man ofte løber i byområder med hyppige afbrud i ens træning som fx ved lyskryds. Man løber jo naturligvis ikke over for rødt! Uret pauser som navnet angiver automatisk, når hastigheden er under et valgt niveau.

Mulighed for 1seks-optagelser af positionen er en anden nyhed på 610’eren. Som standard gemmes positioner via SmartRecording-teknik, der populært sagt betyder, at lokalitetspositioner gemmes i uret ved ændringer i retning – typisk mellem hvert 3-6 sekunder. Med 1s-optagelser gemmes der hvert sekund, hvilket giver en mere præcis gengivelse af ruten, når den efterfølgende studeres via Garmin Connect, Endomondo, Google Earth eller en anden tjeneste. Hvorfor det først gen-introduceres nu skal være usagt, men det er hvert fald en kærkommen mulighed, og bør pga. urets store hukommelse slås til som standard.

De avanceret funktioner

Efterhånden som man bliver fortrolig med urets basale funktioner, bliver det tid til at stifte bekendtskab med de mere avanceret. Her forstås interval-funktionen, Virtual Partner, Virtual Racer, og brugerspecifikke intervaller. Virtual Partner er den mest simple, hvor man angiver et ønsket ‘target‘ at løbe efter, fx. en min-tid pr. km, og uret herefter viser på en side, hvor meget forud/bagefter, man er i forhold til denne virtuelle partner. En lille grafisk visualisering viser to løbere (dig selv og den virtuelle partner) i forhold til hinanden. Et sjovt lille touch.

Mere interessant bliver det med det Virtual Racer. Her vælger man en tidligere træning og dyster mod denne. Der er altså ikke længere tale om et statisk forudbestemt tempo, man jagter, men i stedet sine egne kilometer-tider fra et tidligere løb. Eller vennernes bedste tider, der ligeså kan overføres til uret. Ligeledes vises under denne funktion en ekstra træningside med tiden og distancen, man er foran/bagud i forhold til sig selv og den resterende distance. Fænomenalt til at slå egne rekorder. Vælg sin hurtigste tid på eksempelvis 5-kilometeren, og kæmp løs til hjertet hamrer og uret bipper og vibrerer løs.

Interval-funktionen fungerer ved enten at oprette intervaller via urets menuskærm, eller at lave dem på Garmin Connect (der er det onlineuniverses stillet til rådighed af Garmin for urets brugere), og dernæst overfører dem til uret. Sidstnævnte er praktisk, hvis der er tale om mere kompliceret sæt af gentagelser og forskellige tempo undervejs. Relativt simple intervalsessioner kan dog let oprettes direkte på uret. Når denne funktion anvendes, vises ligeledes et skærmbillede af de enkelte step i træningen. Ligesom uret bipper og bringer beskeder, hvis man ikke holder sig indenfor det angivne tempo.

Pulsbæltet

En stor del af argumentationen for at erhverve sig et løbeur er selvfølgelig muligheden for at træne målrettet med pulsen. Efter blot en smule rutinemæssig træning opdager mange, at det vante tempo nogle dage føles legende let, mens det andre dage kan være en udfordring at klare. Af samme årsag er træning efter kilometer-tider derfor ikke altid den optimale løsning. Her kommer pulstræning ind i billedet. Pulsbæltet består af måleren, der forbindes med to knapper og trykkes ind i selve bæltet, hvor de to sensorer sidder på indersiden. Elastikken er fast uden at være irriterende at løbe med, og kan let justeres i længden.

Med pulsbæltet ‘forbundet‘ til uret, som beskrevet tidligere, vises både pulsinformationer live på uret ligesom de gemmes i de filer af output, der kan trækkes ud af uret til senere analyse. Sidstnævnte er specielt brugbart, når man ønsker at sammenligne konditionsudviklingen over en periode. Det bliver let at sammenligne løb i samme tempo, og se fald i den gennemsnitlige pulsbelastning, hvis formen går fremad. Alternativt kan det tænkes, at man ved samme pulsbelastning faktisk er i stand til at holde et højere tempo end for måneder tilbage.

Det gavnlige i visningen af den aktuelle pulsinformation under træning er indlysende. Slut med at løbe efter mavefornemmelse for en optimal træning. Indtast hvilepuls og max puls i uret, og fem pulszoner afhængig af den ønskede træningsintensitet beregnes automatisk. Det giver effektiv træning – uanset om man har en god dag eller en mindre god.

Andet ANT+ kompatibelt udstyr

Foruden pulsbæltet findes der en række andet ANT+ kompatibelt udstyr, der på samme enkle vis kan forbindes til uret. Det mest oplagte er måske foot-pod’en, der anvendes til at måle såvel tempo, distancen og kadencen af ens træning. Det mest indlysende tidspunkt at bruge food-pod til opmåling af distancen er selvfølgelig under træningsbetingelser, hvor satellitforbindelsen er dårlig som eksempelvis i tæt bymiljø, indendørs på løbebånd eller i meget krævende terræn. Garmins Food-pod er dog ikke blot en simpel skridtmåler, men fungerer ved en accelerationssensor, der efter korrekt kalibrering med en præcist opmålt distance, også er i stand til at vise ens løbekadance. Det hører måske nok til de mere seriøse løbere, men selv lettere øvede folk skulle efter sigende kunne få optimeret deres træningen ved at arbejde med løbekadencen. Den står på min ønskeseddel.

Foruden foot-pod’en findes ‘Tanita BC-1000’, en trådløs badevægt, der via ANT+ teknologien kan vise ens fedtprocent, muskelmasse samt vægt til uret eller sende det til ens brugerprofil på Garmin Connect portalen, så man let kan følge sin udvikling. Indrømmet en kende nørdet.

Software-tilslutning – overførsel af data

Udover den aktuelle visning af information er muligheden for at analysere sine løb og udvikling i formen et af de vigtigste salgsargumenter for træning med et løbeur. Med Garmin Forerunner 610 (og de andre i Garmins serie) foregår det via Garmin Connect universitet. Træningssessioner sendes fra uret via ANT+ usb-stikket trådløst til ens brugerprofil på Garmin Connect. En beskrivende og letforståelig manuel hjælper brugeren igang med den nødvendige opsætning af Garmin ANT Agenten, der skal installeres på computeren. Herefter fungerer det let, usb-stikket i computeren, og træningshistorik sendes automatisk til siden, hvis uret er i nærheden. Rækkeviden er opgivet til et par meter, og det er ikke helt ved siden af.

På Garmin Connect er det muligt at få vist oversigt af ens samlede træning og få udspecificeret information fra den enkelte tur. Alt information der vises på uret undervejs, kan således findes frem og nærstuderes efterfølgende. Har man tilsluttet pulsbælte og/eller food-pad’en, er det således muligt at få vist grafer over puls- og kadanceudviklingen. Smart.

Desuden er det via siden som tidligere nævnt muligt at oprette intervaltræninger via en grafisk og let forståelige brugerflade. Man kan udforske andre løbers ruter i et område, og prøve at slå deres rekorder på en given distance. Begge dele overføres til uret med et enkelt tryk. Alle træningsdata kan desuden eksporteres til .TCX, .GPX eller Google Earth filformater, så man kan bruge dem til 3. parts software som fx SportTracks 3, Endomondo eller andre tjenester. På den måde er man ikke bundet til et specifikt træningssite, men kan bruge, hvad man foretrækker.

GPS-nøjagtighed

Nøjagtigheden af uret er selvfølgelig væsentlig. Det har dog ikke været mulig for mig at gennemføre en specielt videnskabelig test. I stedet har jeg brugt en simpel metode til at give et fingerpraj om nøjagtigheden af urets GPS-positionering.

Vejle Ådal halvmarathonen er en DAF-opmålt rute, og egner sig derfor fantastisk til denne lille uvidenskabelig sammenligning. De præcist opmålte 21,0975 km, blev på mit ur vist til 21,21km en procentvis afvigelse på meget acceptable 0,53 %. Dertil skal dog siges, at der naturligvis er knyttet en væsentlig usikkerhed til urets angivne distance, da der pga. mange mennesker på ruten blev løbet en smule zikzak specielt i begyndelsen. Hvilket alt andet lige vil give lidt flere meter end ellers. Hvorvidt det forklarer de 100meter ekstra må være op til den enkelte, men mit subjektive skøn er, det ikke er helt skævt.

Uret som hverdags ur

De senere års udvikling af løbeure hvor den indbyggede GPS i uret er blevet mindre og mindre, har medvirket til det nu er realistisk at bruge det som hverdags ur uden at virke alt for klodset. Garmin Forerunner 610 er ingen undtagelse. Det føles ikke specielt tungt, og sidder ganske fortrinlig på min arm selv med standard-remmen. En blødere rem kan købes, hvis man ønsker det. På et damehåndled vil det ganske givet stadig være en del for stort for de fleste. Uret går automatisk i ’strømbesparende tilstand’ efter to minutter inaktivitet, således at modtagelse af pulssignal og GPS-forbindelse afbrydes. Skærmen låses og almindelig dato/ugedag og klokkeslæt vises. Et svirp henover skærmen låser uret op, og der søges igen efter gps-position og ANT+ enheder. Smart og hurtigt.

Uret har indbygget en almindelig simpel tidsindstillet alarm-funktion, så det kan fungerer som vækkeur. Desuden hentes den aktuelle tid via GPS-positionen, og rejser man således med uret, er man automatisk stillet ind på den korrekte tidszone. Smart!

Batterilevetid

Et af de områder jeg var særdeles spændt på, var batterilevetiden for uret. Førhen løb jeg med iPhones GPS-forbindelse, og sammenholdt med brug af musikafspiller, gjorde dét det til en ret kort fornøjelse med hyppige opladninger. Ifølge Garmins egne oplysninger, bør batteriet kunne holde ca. en uge med 45min daglige GPS-brug og almindelig urfunktion resten af tiden. Eller 8 timers non-stop GPS-tracking.

Mine foreløbige resultater viser, at det ikke er helt ved siden af. Tiderne foroven er selvfølgelig estimater, og det skal bemærkes, at brug af skærmlys, pulsbælte eller andre funktioner unægtelig vil trækker mere strøm. Har nu tømt batteriet fra 100 % til tæt på tom tre gange. Første gennemløb fik jeg cirka 5½ time GPS-tracking, før batteriet måtte give op. 2½ time mindre end de officielle tal. Dertil hører dog, at jeg på to af timerne havde konstant nattelyset aktiveret, hvilket har krævet ekstra strøm. Desuden brugte jeg pulsbæltet på samtlige 5½ time.

I det anden gennemløb ramte jeg 403minutter gps tracking. Med pulsbæltet tilkoblet samtlige minutter. 6½ time. Altså en time mere ved ikke at bruge nattelyset i skærmen.

Det tredje gennemløb endte på 249min efter meget blandet brug. En lang halvmarathon, en almindelig mellemtur med pulsbæltet aktiveret og en med nattelys. Desuden anvendte jeg samtidig uret som dagligdagsur fra søndag til søndag.

Alt i alt er jeg ganske godt tilfreds. Forvent en uges brug med 3-4 blandede løbetur og hverdagsur samtidig.

Konklusion

Ingen anmeldelse uden en opsummering og konklusion. Garmin Forerunner 610 gør rigtig mange ting godt. Både forerunner-seriens 405/410 har lignende design, stort set samme funktioner og kan erhverves for godt 500kr mindre. 4xx-serien lider dog under den problematiske betjening, og alene på den baggrund, er pengene givet godt ud for 610. Sammenligningen med 110/210-serien er næsten arbitrær. For nybegynderen er disse fine løbeure, men den lidt mere rutineret, vil hurtigt (undskyld udtrykket) ‘løbe panden mod muren‘ og mangle mere avanceret funktioner i disse. Specielt tilpasning af datafelter på urets display, indstilling af træningsintervaller og muligheden for at kæmpe mod sig selv eller andre med virtual partner/virtual race funktionaliteten, er værd at nævne i den sammenhæng.

Storebroren 910XT tilbyder endnu flere funktioner, og er et mere rendyrket multisportsur med bedre integration mellem cykling og løb. Ligesom det er vandtæt og dermed funktionsdygtigt til svømmebrug. Er triatlontræning ikke et fokusområde, udmærker 610’eren sig som et særdeles funktionsdygtig, let betjent og brugbart pulsur til den rutineret løber.

Afsluttende bemærkninger

Et tak til Pulsure.dk for at vedlægge en guide og anbefaling til opdatering af urets firmware. For ikke teknisk-kyndige kan det virke som et (unødvendig) faretruende område at bevæge sig ud på, men det er til stor ros, at der bruges krudt på at forklare brugeren om fordelene ved det.

 

SAMLET BEDØMMELSE

7 Funktionalitet

8 Design

8 Brugervenlighed

6 Kvalitet

7 Pris

Garmin Forerunner 610 henvender sig til løberen, der ønsker avanceret intervalfunktioner. Prisen er lidt for høj og kvaliteten samt designet af opladeren er lidt tvivlsom.

11 Comments

  • Steffen Møllergård siger:

    Hej Lasse. Jeg har lige købt dette ur. Kan man ikke slå den strømsparefunktion fra? Den er lidt træls ved intervalløb synes jeg. Vh Steffen

    • Hej Steffen,
      Det har jeg desværre ikke fundet ud af, hvordan man skulle kunne. Kan se, at flere efterspørger det i en firmware opdatering hos Garmin.
      Jeg vænnede mig til det, og huskede at trykke på uret under pauserne – men indrømmet det er ikke optimalt. ):

  • David Bach siger:

    Hejsa. Jeg er på udkig efter et Fitness ur som dette. Jeg er dog i tvivl hvilket jeg skal vælge. Mit største problem er at jeg er meget overvægtig og har før prøvet flere pulsure med HR-rem om maven. Alle har virket elendig, enten fordi jeg har svedt for meget eller hvis jeg har bevæget mig for voldsomt i forhold til at jeg har kunnet bruge de oplysninger der er blevet målt til noget seriøst!

    Derfor vil jeg lige spørge dig om dette ur har en desideret pulsmåler på selve ure, i forbindelse med håndledet som andre pulsure kan have. For det er for mig nok det jeg skal ende ud med. Hvis ikke dette ur skulle opfylde mit krav kan du så eventuelt foreslå et andet?

    Jeg går og løber så det er primært det uret skal bruges til.

    • Hej David,

      Tak for kommentaren, og fedt at du giver den gas i løbeskoene – uanset din nuværende vægt. Bliv ved med det – det første skridt i den rigtige retning er at have motivationen og komme af sted.

      Garmin FR610 bruger – ligesom de andre du har erfaring med – en HR-rem om maven. Jeg har min erfaring med Garmins produkter, så kan ikke svare dig på hvilke andre producenter, der måtte være. Det lidt nyere FR 620 bruger har et nyere pulsbælte, også kendt som HRM. Det er generelt betragtet som et af de pulsbælter/sensorer, der giver de mest “rene” målinger. Uden såkaldte “spikes” som nogle løbere oplever, hvis båndet ikke har god nok forbindelse først på turen (indtil man er varm). Personligt synes jeg også, at det sidder en smule bedre end forgængeren (fra FR 610). Om det er nok til at imødekomme dit problem, tør jeg ikke love.

      Måske du er bedre tjent med at undvære pulsmålingen indtil videre? Både 610 og 620 (eller andre ure) har masser af spændende funktioner og masser af god sparing uden man nødvendigvis har spændt pulsbæltet på. Jeg løber personligt ikke altid med, selvom jeg har det liggende. 🙂

      Mvh
      Lasse

  • Ralf siger:

    Hej Lasse
    Fed anmeldelse …
    Jeg har en forerunner 405 , og har været særdeles glad for det , men kunne godt tænke mig et nyt.
    Mit spørgsmål til dig , er om 610 er en god udskiftning i forhold til 405???

    • Hej Ralf,

      Tak for ordrene. Det varmer bestemt! 🙂
      610 er en noget ældre sag jo. Hvorfor ikke give min anmeldelen af efterfølgende 620 i stedet? http://lassevp.dk/anmeldelse/anmeldelse-af-garmin-forerunner-620-hrm/

      Som udgangspunkt vil jeg for tiden anbefale enten Forerunner 220, 225 eller 620 alt efter behov. I min optik er den ældre generation (dvs. 210/610) ikke længere relevant, idet besparelsen mod de nyere er lidt for lille i min optik.

      220 er et rigtig stærkt valg til den typiske løber – du kan slippe af sted med et sådan ur uden at tømme pengepungen totalt.
      225 er ligesom 220 – bare med den fordel, at pulsen måles direkte i uret med optisk laser og ikke via et bælte om brystet. Det er ret lækkert. Men selvfølgelig også noget der koster ekstra.
      620 er 610s storebror, og har fået en lang række forbedringer og ekstra funktioner. Læs evt. min anmeldelse som jeg linker til ovenfor.

      Håber det gav lidt klarhed.

      /Lasse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *