350 kilometer i sommervejret og Le Mans

Langt om længe kom solen og sommervejret til Danmark. Det skulle selvfølgelig fejres. I den forgangne uge blev det således til ikke mindre end 350 kilometer i det gode vejr.

Vejret har ladet noget tilbage at ønske, så det var selvfølgelig med at komme ud og få taget en god del revanche.

Intervaller og mælkesyretærskeltræning

Tirsdag i sidste uge efter arbejde tog jeg den første tur. En kort rute hvor fokus var at få noget fart i benene og træne min mælkesyretærskel ved en moderat hård puls. Det blæste – som sædvanligt – en anelse fra vest, hvilket var de første 20-25 kilometer på ruten.

Som udgangspunkt er det fint med modvind først og medvind hjem. Sådan foretrækker jeg mine ture, da det er mentalt det nemmeste. Det betød dog, at jeg ikke fik varmet optimalt op og aldrig rigtig kom i et fornuftigt tråd. Modvinden gjorde også min kadence lidt for lav i forhold til ønsket.

Rutens eneste rigtige bakke gjorde ondt. Måske jeg ikke var restitueret ordentligt for benene var hvert fald mere trætte end min puls kunne retfærdiggøre. Samtidig havde jeg lidt svært ved at få pulsen op og i det hele taget at holde den i den ønsket zone, når det gik lige ud.

De sidste 20 kilometer hjem var bedre; med vinden i ryggen var jeg også mere flyvende. Det blev dog ikke til nogen decideret hård træning – da mine intervaller var tæt på færdige efter første del af ruten i modvinden.

Snitfarten endte på 31,6 km/t, hvilket er godkendt henover de i alt 50 km.

En god lang omvej hjem fra arbejde

Onsdag tog jeg en hviledag, mens jeg torsdag atter var i sadlen. Denne gang cyklende til arbejde og en længere omvej hjem.

Jeg elsker den metode. At cykle på arbejde og tage en omvej hjem. Det er en perfekt måde at få trænet effektivt på. Man slipper for at skulle hjem først, men kan i stedet drøne direkte igang med træningen. Når man kommer hjem har man sparet tid, og kan holde helt fri uden det i tankerne.

Valgte en af mine efterhånden klassiske ture sydpå langs Marselis Cykelløbets rute. Det er en temmelig flad, men pæn rute der i store dele følger havet. Benene var gode, vinden var lav og farten rigtig fint. I alt 80 kilometer med en snit fart lige under 31 km/t.

Le Mans pre og post-træning

Weekenden skulle stå på Le Mans. I år var der på forhånd lagt op til drabelig duel i alle klasser – men særligt LMP2 og GTE Pro klassen virkede tættere og hårdere end nogensinde før. Hvis man ikke så løbet, er der bare at sige ‘æv!’

Uden at gengive det hele var der close race, drama og spænding helt til sidst. Desværre var heldet ikke på danskernes side. Men uanset stadig et fedt race for alle motorsportsinteresserede.

Lørdag formiddag inden løbet var vejret atter i det pæne hjørne. Jeg valgte derfor at køre mig en langtur – uden de store planer eller ambitioner. Eneste mål var at være hjemme i god tid til at nå et bad, spise mad og lave kaffe inden starten på Le Mans. Lidt i 10 rullede jeg således ud på en fantastisk 115 kilometer tur. Jeg valgte en tur mod Silkeborg – på vej ud syd om og nord om hjem.

Vanen tro var der en jævn vestenvind, der satte en naturlig begrænsning for farten de første par timer. Vejret var skønt og jeg havde på forhånd besluttet at tage den med ro, så det gjorde nu intet.

Ry er altid et besøg værd. Omgivelserne er fantastiske.

Efter en time gjorde jeg det første stop. Ry er en fantastisk by, der varmt kan anbefales at gøre stop i. De omkringliggende omgivelser er virkelig smukke med Gudenåen, Knudsø og Himmelbjerget tæt på. I turisthøjsæsonen – fra maj til sidst August – sejler Hjejlen. Verdens ældste hjuldamper.

“Turen starter i den hyggelige havn i Ry hvorfra vi sejler gennem den ualmindelig smukke natur ved Alling Å. Herfra går turen til Julsø, hvor vi lægger til ved Laven, hvis der er gæster, der ønsker at stå af eller på. Fra Laven sejler vi over Julsø mod Himmelbjerget, der – om ikke tordner sig frem – så dog viser sig i horisonten.” (www.hjejlen.com)

Fra bunden af Ry fortsatte jeg vestpå mod Gl. Rye og videre vestpå. En ikonisk strækning i danske sammenhænge der byder på en 5,7km lang bakke der stiger 109 højdemeter.

Det er langt fra en gigant og har også flade stykker, men den fortsætter alligevel efter danske forhold utrolig længe. Sammen med en anelse modvind trak den også tænder ud.

Efter 55 kilometer og lidt over to timer i sadlen, drejede jeg endelig nord på og skiftede modvinden ud med sidevind. Det hjalp en del og selvom dagens næsthårdeste stigning ved Funder krat skulle passeres, var det i fortsat højt humør. Stigningen er med sine 1,2 km og 4 % gns. ikke umiddelbart vanskelig. Den byder dog undervejs på flere korte stykker på 10 % eller lige under. Nok til at bryde rytmen og gøre den hård.

Efter 10 kilometer i sidevind drejede dig øst på og hjemad. Tanken om mere eller mindre konstant medvind er fantastisk, når den første træthed begynder at melde sig.

Lidt nord for Nisset kørte jeg forbi en større solcellepark. Nåede at tænke det alligevel var imponerende mange, men fik ikke taget et billede. Efter et mindre skygget område med lidt tætbeplantet træer dukkede der dog atter et stykke op med den ene celle efter den anden.

Solceller langs vejen i flere kilometer i træk.

Det blev bare ved og ved.

Svært at se – men solcellerne er langt ude i horisonten også.

På alle måder et imponerende syn. Dagslyset og solskinnet in mente har det sikkert også været en halv god dag rent økonomisk for ejeren. 😉

Kørte den direkte vej via ydersiden af Silkeborgs industriområde mod Resenbro. Der var et større anlægsarbejde igang med en ny bro over Gudenåen. Blev da også mødt af et stop-skilt:

“Spærret – cyklister og gående undtaget.”

Javel. Vi fortsætter.

Fotoet snyder en del, for kom egentlig fra den anden side. Men det bedste billede var på bagsiden.

Det var da muligt at komme igennem, men gruset var ikke lige egnet til racercykler med tynde, smalle dæk. Kom dog over ved at løfte cyklen. Har helt sikkert set en anelse akavet ud med mig i kliksko.

Cykelsti og grus forude. Den nye bro til højre under opførsel.

Området omkring Resenbro er også ganske smukt.

Pausen gav samtidig tid til lidt fotos og at få mere væske indenbords.

Efter Resenbro gik turen mod Galten, hvor jeg besluttede jeg mig for at køre mere eller mindre direkte hjem. Ikke den mest spændende rute, men benene var efterhånden trætte og trængte til et hvil.

De mange stop undervejs og modvinden havde kostet på hastigheden, og tiden var ved at løbe lidt fra mig. Drak det sidste vand, satte mig i aeroposition og gav den lidt gas hjem. 32,8; 32,0 og 36,3 km/t i snit endte de sidste tre 10 kilometer splits. 30,01 km/t i snit over samlet 115km. Ganske fornuftigt.

Jeg kom hjem tidsnok til de planlagte gøremål. Præcist et kvartal før starten på årets Le Mans sad jeg klar i sofaen. Perfekt timet.

Kaffe skal der til. Le Mans er hårdt for alle – ikke kun de deltagende.

Det blev en lang, spændende og dramatisk nat. Fik sovet en smule, men var oppe igen kl. 6 og se videre til løbets slutning kl. 15.00.

Vejret var søndag atter i det varme hjørne, og jeg besluttede mig for at fuldende weekenden med maner og endnu en tur på cyklen. Temperaturen var på store dele af turen over de 25 grader, så måtte ind på kirkegårde og fylde vanddunkene flere gange. Planen var at holde pulsen under 150 hele tiden, så kørte i et meget roligt tempo og nød turen i stedet.

Endnu et pitstop til at fylde vanddunke. Samtidig en god mulighed for at få tømt lommerne for papir fra gels og energibarer.

Der var heller ikke meget overskud over bakkerne, men fik en ganske udmærket søndagstur ikke desto mindre.

Efter 3 timer og 20 minutter trillede jeg i mål med knap 93 km i banken. Helt mør, kogt af varme – men med et kæmpe smil på læben.

Danmark er skønt i solskinsvejr på cyklen.

Det burde være unødvendigt at sige, jeg sov som et lille barn i nat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *