Cykeltræningen taget indendørs med BKool

Vintervejret er kommet og cykeltræningen taget indendørs med Bkool Pro hjemmetræner- der er mit nyeste erhvervet legetøj.

Jeg har i noget tid gået og leget med tanken om en hjemmetræner, men december var overraskende tør og varm, så det blev ikke til noget. Nu har de seneste par dage været med slud, sne og sjap på glatte veje og dermed definitivt sat en stopper for udendørstræningen på raceren. Derfor var det også et oplagt tidspunkt at investere i min første hjemmetræner. Valget faldt efter en god del research på Bkool Pro – der kan alt hvad en nørd og cykelentusiast kan bede om plus mere til.

Bkool Pro med støjdæmpende måtte

Det bliver rigtig fedt at komme i gang, så cykelformen ikke bare forsvinder væk i vintersæsonen, men faktisk kan holdes skarp selvom temperaturen går i minus og landevejene er spejlglatte. Det går rigtig godt i spænd med mit ønske om at deltage i flere motionsløb i 2016 sæsonen og gerne allerede fra foråret.

Jeg går straks i gang med at pakke ud og teste løs. Det kommer der, når jeg har gjort mig tilpas mange erfaringer – vanen tro – en masse ord ud af i en kommende anmeldelse her på bloggen. Stay tuned!

Særligt spændt er jeg naturligvis på at se, hvordan oplevelsen er med selve byggekvaliteten og stabiliteten af selve traineren. Hvordan er støjniveauet? Opleves ændringer i belastningen under træningen smooth som i virkeligheden eller som en hakkende bevægelse? Hvordan fungerer hele onlineuniverset? 3d ruterne?

Der er nok at prøve af og jeg glæder mig vildt! Det vigtigste i forhold til mit indkøb er dog, om jeg med BKool og dets muligheder faktisk får en træningsoplevelse der gør, at jeg gider cykle indendørs derhjemme. For træning på almindelig motionscykling er i min optik virkelig noget af det kedeligste jeg kan komme i tanke om.

Bkool Pro med tilhørende støjreducerende måtte er lige nu på tilbud som pakke ved Fri Bikeshop. Det var der, jeg købte min til de interesserede.

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *