En stille uge tog en drejning…

Jeg var egentlig tæt på at skulle skrive et lettere undskyldende indlæg til denne uges opsummering af træningen. For efter at have prøvet kræfter med Marselis Cykelløbets 50km rute i tirsdag, var der ikke sket noget som helst andet indtil søndag formiddag.

Hensigterne var ellers gode, og min motivation høj, men jeg havde simpelthen ikke haft overskuddet eller kunnet finde den nødvendige tid at sætte af. Alt for meget arbejde og andre aftaler kom i vejen – med andre ord lidt af en møg unge rent træningsmæssigt. Det skulle fand’eme være løgn, tænkte jeg. Og min ellers planlagte hvile-dovne-lave-intet-søndag-eftermiddag blev derfor inddraget til at komme afsted.

Ruten blev hurtigt udvalgt, og af sted det gik. Tanken var, at smide 10km på min hidtil længste distance – så totalen ville ende omkring de 75km. Og sikke en tur! Det blev til fire nye rekorder!

Time-rekorden, jeg ellers var så glad for, blev hævet til 30,78km/t i snit. Hurtigste 10miles, hurtigste 20km og hurtigste 50km. Sidstnævnte blev slået med næsten 10min!

I alt blev det til ikke mindre end 75,8km med et snit på 29,0km/t. Suverænt min bedste tur nogensinde! Så gjorde det mindre at jeg i min hurtige indtastning af ruten blev nødsaget til to mindre detours pga. manglende asfalteret cykelsti undervejs.

Jeg har efterhånden fået testet min nyeste gadgetpartner Garmin Edge 1000 de fornødne kilometer, og har skrevet sidevis af noter, så det varer ikke længe, før jeg for alvor skal igang med at samle til den lovet anmeldelse… stay tuned!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *