Løbsrapport fra Aarhus Grand Prix 2016

Jeg havde en fantastisk oplevelse med Aarhus Grand Prix 2016, som blev afholdt for første gang af Aarhus Motion lørdag d. 13 august. På forhånd havde arrangørene bebudet, at fokus til løbet er på sikkerhed og følelsen af professionalisme. Og ros skal de have for at opfylde begge dele. Men mere om det senere.

Aarhus Grand Prix 2016 – Safety first

Jeg ankom i næsten vanlig stil alt for tidligt. Umiddelbart skulle man tro, at jeg med tiden og erfaringen lærer det, men det virker ikke sådan.

Som vanlig er jeg i god tid…

Det gav dog fin lejlighed til at snuse lidt rundt, småsnakke med andre deltagere og se nærmere på de fine omgivelser i start- og målområdet.

Klargøring til start
De første deltagere begynder at melde deres ankomst.

Der var opstillet telte til cykelparkering og garderobe, små boder, uddeling af diverse energiprodukter, kaffebar, cykelmekaniker til frit tjek før løbet og lille lounge forrest med storskærm og stole. Ganske imponerende og flot sat op med rigeligt antal frivillige overalt.

Kalenderen sagde August, men der var nu ikke megen sensommer stemning, da vi en lille time før start fik en ordentlig skylle regn. Det gav en vis nervøs stemning først, der dog hurtig blev aflyst af jokes og kommentarer om hinandens tøjvalg i forholdene. Samt naturligvis en tæt samling af folk i teltene. En halv time før start var der fælles orientering. En fin idé med fokus på, at alle fik de nødvendige instruktioner. Det kneb dog en anelse med at få alle ud i regnen for at lytte. Nogen trodsede regnen men en del blev i teltene og i ly bag træer. Måske en bedre akustik eller flere højttalere, kunne hjælpe hvis lignende skulle ske en anden gang.

Starten går – men i hvilken gruppe?

Starten ville foregå i grupper efter forventet tempo, som man på forhånd skulle tilmelde sig. Jeg blev tilmeldt via TDCs Idrætsforening og havde ikke selv valgt noget eller blevet dikteret, hvor jeg burde starte. Om det skyldes fællestilmeldingen eller dårlig intern kommunikation, skal være usagt. Det var dog intet problem, da der var rigelig plads i startgrupperne til at vælge på dagen.

Jeg havde på forhånd tænkt at deltage i startgruppe B, der forventeligt ville gennemføre med 32-34km/t i snit. Det passer på mine tidligere deltagelser, hvor der har været mulighed for at køre i et felt. Med de våde veje og regnen stadig dryppende, var tanken, at placere mig bagerst for at undgå risikoen for styrt mest muligt. Jeg er stadig lidt af en pivskid, når det kommer til våde veje. Specielt med tanke på starten igennem Marselisborg skov de første 10 kilometer på små, snoede og potentielt ekstremt glatte veje.

Klar i startboksen for gruppe B.

At Aarhus Grand Prix skal betragtes som et løb med fokus på sikkerhed blev så tydeligt her. Officielt var der masterstart de første 2-4 km til de forreste startgrupper. Det blev dog forlænget til vi var sikkert ude af skoven og ude på de mere åbne landeveje. Et klogt valg. Når alt kommer til alt, er det bare for sjov og et motionsløb – vi skal helst med hjem allesammen uden skrammer.

En kuperet, teknisk rute

Den første halvdel af løbet var klart mest kuperet. De mange bakker i og omkring Moesgaard, Fulden, Mårslet og Odder betød, at der blev brugt mange kræfter. Tempoet var dog overraskende højt, og jeg måtte hele tiden slide for at følge med. Det gjorde også, at min oprindelige plan med at sidde bagerst af hensyn til sikkerhed hurtigt skiftede til ikke at blive et valg.

Vi susede hurtigt igennem de små byer i det østjyske, og hver veloverstået bakke blev en sejr med tanke om, at der nu var en mindre. En stor ros til arrangørene for at have fejet og skabt god afmærkning ved de tricky steder på ruten. Tilsvarende var der godt med folk på ruten til at spærre for trafikken. Ubetinget ros herfra.

Et lille smil i regnen

På vej ud af Odder og mod Torrild tog regnen til. Det udviklede sig til et regulært møgvejr med strid modvind og kraftigt regn. Om det var bevidst ved jeg ikke, men mens vi alle led kom en kameramotorcykel op på siden og filmede pinslerne. Det har unægteligt set godt ud – og skete flere gange siden. Det gav en ret professionelt stemning i feltet, der lige strammede sig lidt ekstra an, ligesom det også gav en del smil og snak i feltet bagefter.

Fedt!

På trods af de vanskelige forhold med kuperet terræn, vind og regn var tiden og kilometrene på vanlig vis fløjet af sted. De første 40 km tikkede ind ind efter 1 time og 15 minutter, hvilket gav en snitfart lige under de 32 km/t. Rigtig fornuftigt og et varsel om, at vi på den nu mere flade del af ruten og med en snarlig vind fra siden og delvist i ryggen ville kunne sætte tempoet yderligere i vejret.

Koncentrationen intensiveres, mens farten øges

Stykket mellem Torrild og sydpå til Horsens fjord blev kørt lynhurtigt med flere virkelige fede strækninge. Der var godt udsyn og ingen trafik. Farten var kontinuerlig omkring eller over de 40 på de flade lige stræk, kun afbrudt af få sving, byer og kryds. Herefter fulgte det snørklede område omkring Lerdrup og Gylling på den sydligste del af ruten. Fladt som en pandekage og med skiftende vind. Der blev kørt vanvittig stærkt efter mine normer, og der skulle arbejdes for at følge med.

Små veje, hård kørsel og vind. Et skønt løb!

Den første begyndende træthed meldte sig, og der skulle koncentreres om at sidde korrekt på hjul og samtidig få spist uden at falde for meget bagud. Jeg missede timingen et par gange, og selvom jeg måske højest tabte 100 meter i et uopmærksomt øjeblik, var det nær kostet mig muligheden for at sidde med i feltet.

Det er simpelthen ulideligt hårdt at kæmpe sig op igen, når feltet flyver rundt med 40-45 i timen.

10-km tiderne på det flade tikkede ind med hhv. 37,2; 36,4; 38,8; 38,5 km/t. Det gik forrygende. Med næsen mod nord tog ruten os forbi Hou, Saksild, Norsminde – alle steder som jeg så tit har kørt selv og derfor kender godt.

En snert af succes inden de sidste bakker

Bakken efter Norsminde på vej mod Ajstrup var første tegn på begyndende splittelse i gruppen. Farten var fortsat høj, og de lange hurtige stræk havde kostet kræfter for de fleste. Flere faldt fra på vej op af stigningen, hvilket som sådan var sket før. Denne gang dog uden at kunne kæmpe sig tilbage. Det var også mit clue til for alt i verden at holde fast. Videre over Fløjstrup og mod Moesgaard bakken. Mit fokus var at sørge for at time nedkørslen lige inden, så jeg fik så meget fart med over som muligt. Det lykkedes, og flere blev sat tilbage, mens jeg fløj henover uden alt for meget besvær sammen med frontgruppen.

Herfra tilbage igennem skoven, der endnu en gang var lukket for trafik. Helt suverænt og virkelig et kæmpe plus i forhold til andre motionsløb, der vælger Marselisborg skov som start og slutning. De sidste kilometre igennem skoven var lede. Folk faldt fra en efter en i takt med de små bakker undervejs. Jeg selv var placeret lige bag den forreste gruppe uden helt at kunne hænge på.

Slutspurten og bunker af rekorder

Ved foden af Oddervej og på vej op af den sidste stigning, var jeg 50-100 meter bagved gruppen, og forsøgte at hente dem. Det var dog tæt på umuligt. Det lykkedes dog alligevel at nærme mig, så jeg akkurat havde kræfter og tilpas motivation til at forsøge en sidste slutspurt henover målstrengen. Jeg nærmede mig hastigt, men var lige præcis ikke nok – dog tæt nok på til at få anerkendende ord med på vejen fra ham.

Fik prustet ud og faldt i snak med et par stykker, som jeg havde dystet med og mod undervejs. Der er altid en fantastisk stemning efter løbet, og det er med at suge til sig af den følelse. Det er den, der driver en til at gøre det endnu bedre næste gang.


Mine bestræbelser og konstante kamp for at sidde med, havde båret frugt. Nye rekorder på samtlige distancer og jeg kom i mål i tiden 2:53:36 med en snitart på 34,7km/t.

37 Strava segmenter på ruten – hvoraf de 34 var med ny PR.

Det gik med andre ord, virkelig, virkelig godt. Særligt med tanke på de 5-7 kilo der er for meget efter en god sommer.

Dommen og lidt om fremtidens forhåbninger

Endeligt var der kun tilbage at chitchatte med de andre, få sig lidt velfortjent proviant i form af kage, pølser & brød, fri fadøl, champagne, kage og andet godt.

Overskud til et lille glas for at fejre de mange rekorder.

Det runder på mange måder et rigtig velarrangeret løb af. Sikkerheden i top, gode forhold før, under og efter løbet.

Det kan godt være, at Aarhus Grand Prix var arrangørenes første egentlig cykelløb, men de har tydeligvis masser af erfaring fra løbeverdenen og taget det bedste med sig hertil.

Herfra er kun at ønske medvind fremover til løbet, men også et lille håb om at fastholde følelsen af eksklusivitet ved ikke at lade løbet vokse for meget.

Præmieoverraskelse – og tillykke til de mange sindssyg hurtige folk.

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *