Løbsrapport fra Danmarks Højeste 2017

Kristi Himmelfartdag er lig med cykelløb. De sidste mange år har Danmarks Højeste hvert fald været afholdt på netop denne dag. Fridag, høj sol, mange ruter at vælge mellem og ikke mindre end 1.700 deltagere. Der var med andre ord lagt op til noget af en cykelfest. Samtidig en ideel måde at få testet Garmin Edge 25 på under løbsforhold, tænkte jeg. Sidstnævnte skulle vise sig at være et dumt valg på dagen. 

Jeg havde på forhånd valgt lidt konservativt og tilmeldt mig 100 km ruten. 140eren lokkende – men dels havde jeg allerede kørt en del i ugerne optil og dels, var der jo også lige det med de 20 km transport hver vej til og fra start. Så 100 virkede i mit hoved mere rigtigt.

Det skulle også vise sig at være tiltrækkelig, for højdemeter og stride bakker var der nu ikke sparet på. Men hvad havde jeg næsten også forventet af et motionsløb under navnet Danmarks Højeste? 😉

Jeg var blevet placeret i en gruppe med start 10.03, så stod op cirka 7.30. Fik kørt min vanlige morgenrutine; bad, morgenmad, wc, kaffe, i tøjet og gøre cyklen klar. Jeg har Garmin Edge 25 til test for tiden, så valget faldt på denne lille sag til dagens dont. Fint nok for havde hverken brug for kort eller navigation til start eller ude på ruten. 1.700 deltagere og tonsvis af grupper at køre i. Det skulle vel nok være muligt at finde vej?

8.30 var jeg parat og trillede af sted mod Skanderborg. Valgte at tage den enormt med ro og holde pulsen godt nede på hele turen. Lavt gear og høj kadence over bakkerne undervejs. På trods af det lave tempo og en del lyskryds, ankom jeg en lille time senere til startområdet og dermed i god tid.

Sikke et syn der ventede mig.

Danmarks Højeste er til dato det største løb, jeg har været med til. Hele parkeringsområdet omkring Skanderborg gymnasium var proppet af biler, cyklister og mennesker til start på en af de mange ruter. Selve området var ligeledes fyldt godt op af stande, boder, omklædningsområder osv. I det hele taget summede det af liv.

Starterne foregik i grupper på ca. 50 ryttere med tre minutter mellem hver. Opfordringen var, at man deltog i den gruppe man på forhånd var tilmeldt i. De fleste overholdte det, men det var tydeligt at flere sneg sig med i andre grupper end de tilmeldte. Pyt skidt. Det er jo bare for sjov.

Lidt forvirring i starten på Danmarks Højeste 2017

Da jeg gjorde klar til start i min gruppe 10.03, nåede jeg akkurat ikke med. Gruppen var fyldt op, og jeg blev holdt tilbage. Pyt. Havde ingen aftaler om at følges, så ingen katastrofe i det. 10.06 kunne vel være ligeså godt.

I stedet havnede jeg derfor forrest i den efterfølgende gruppe.

Kun de første få grupper var med forventet hastighed, så tænkte, at jeg ville se, hvad folk havde tænkt sig i forhold til tempo.

Vi kom af sted og lå allerede efter 500 meter forrest sammen med kun to andre. Vi kørte til på den lille sti ud på de første kilometer igennem Skanderborg. Et par enkelte øvrige ryttere fik halet os ind ved de efterfølgende smalle 90 graders sving, hvor farten blev tvunget ned.

Således var vi en god håndfuld samlet, da vi drejede ud på Oddervej og den egentlige rute begyndte efter ca. 4 km. Herfra gik det i et hårdt, hurtigt tempo over stok og sten de efterfølgende 10 kilometer på et rimelig fladt landskab. Vi kørte hurtigt det bagerste af 10.03 startgruppen op. Vi fløj forbi dem, og selvom jeg allerede havde pulsen galoperende, hang jeg i.

Ville ikke lade mig sidde tilbage i bagenden af en anden startgruppe. Selvom de havde startet før, ville det være for langsomt et tempo at komme i mål i.

Bakkerne kommer – igen og igen og…

Rutens første stigning var også lige på trapperne. Den stejle Lyngvej, 1 km med gennemsnitlig 7 % stigning, skulle nok gøre det onde ved såvel gruppen bagved samt feltet fra min egen gruppe.

Holdt kæden stram og forcerede efter bedste evne. Hårdt, men kontrolleret. Gennemsnitlig puls på 171.

Ganske rigtigt. Vores lille udbrydergruppe, der jagtede op gennem feltet blev brudt over. Nu kun fire tilbage, mens vi overhalede flere fra tidligere startende grupper.

Tempoet var fortsat højt. Ejer bakker lå kun kort forude, så det galt om at finde et passende tempo og rytme, der var tålelig, inden der igen skulle presses på.

Ruten op mod Yding Skovhøj via Ejer bjerge og østsiden er markant nemmere end fra vest. Stigningen er noget længere og stiger dermed knap så voldsomt. Den er dog temmelig monoton med sine knap 3 kilometers konstante stigning.

Kræfterne slipper op – lidt for tidligt

Måske var jeg lidt uopmærksom, og sad og sov – eller også var benene bare ikke bedre. I hvert fald hang jeg tilbage med en delgruppe af folk, vi havde kørt os op til tidligere. Tabte de to forreste fra min egen startgruppe ud af syne henover bakken mod toppen. Dem mødte jeg aldrig igen. Gad vide hvor langt foran de sluttede?

Vi sad nu lidt blandet folk tilbage, da vi nåede Yding skovhøj. Jeg spiste en gel og fik lidt energidrik fra dunken, mens jeg overvejede fremtiden i løbet. Min mentale tilstand var til mere ræs, og gruppen jeg var havnet i nu nok en anelse for langsomt kørende.

Lagde mig i front og tog et par føringer sammen med to af de andre, der også var blevet hænget af på vej op ad Ejer bjerge. Vi fandt et fornuftigt samarbejde, dog uden at der for alvor blev kørt til.

Lidt over 40 km inde på ruten kom næste stride udfordring ved Dansand-bakken. Atter brækkede det over og jeg lå nu alene med en enkelt rytter foran mig som hare. Han kørte i stort gear og lav kadence henover bakken. Et meget kontrastfyldt syn til min beslutning om det modsatte. Men vi fulgtes fint ad hele vejen op af bakken, mens gruppen bagved kom længere og længere væk.

På toppen af Dansand-bakken kørte jeg ham op, og vi fulgtes det næste stykke mod Salten, hvor ruten efter ca. 52 km drejede hjemad. Vinden slog i Salten over fra en jævn side/modvind til side/medvind. Behageligt og tiltrængt.

De næste knap 20 kilometer fra Salten igennem Gammel Rye, var forholdsvis flade med kun små jævne bakketoppe man med god fart kunne næsten flyve henover. Foran lå en større gruppe så jagten gik ind.

Som to små prikker i grønt og blåt skimmes vi på jagt efter et større felt. Helt bagerst i billedet gruppen vi havde forladt efter sidste stigning.

Med et fint samarbejde og hårdt tråd fik vi dem hentet kort efter Gammel Ry.

Der køres hårdt på for at fange gruppen.

Efter at have fanget dem, samlede jeg lidt kræfter ved at køre på hjul bagved gruppen indtil Ry. Med udsigt til de sidste 25 kilometer hjem, var jeg efterhånden også ved at være lidt død for energi. Spiste en gel mere, tømte min vandflaske og satte mig for at køre hjem i det tempo benene ville.

Gensynsglæde efter timevis i sadlen

Det blev et par forholdsvis udramatiske kilometer fra Ry og indtil Javngyde. Den næste stigning blev dog for meget for en del ryttere i den store gruppe, og jeg trak atter fra sammen med et par gamle gengangere fra tidligere på ruten.

Der blev udvekslet lidt ”hej igen, godt at se dig”, mens vi kørte videre ad Dalvej til Jeksen. Sidste egentlig stigning i Jeksendalen blev kørt uden megen væsen af sig. De fleste var trætte, og der var en vis stemning af at vi nu blot skulle komme helskindet til mål.

Alligevel blev der dog gået lidt ekstra til den de sidste 5 kilometer hjem. Man kan bare ikke lade være – så det var lettere forpustet jeg kom i mål.

Danmarks Højeste – et anbefalet cykelløb eller ej?

Løbet i alt blev målt til 97,6 km – og altså dermed lidt under de 100 kilometer. Normalt ville jeg tro min GPS bare havde en off-day, men har hørt fra flere, der også har målt ruten til et par kilometer mindre.

Det er næppe ligefrem et kritisk problem, men det irriterer da min tal OCD en smule.

Jeg kom i mål i sluttiden 03:05:56 med en gennemsnitlig hastighed på 31,5km/t. Det rakte til en samlet placering som 148 ud af 615, hvilket jeg er ganske godt tilfreds med. Særligt den kuperet rute i mente.

Afslutningsvis stod den på biksemad der var inkluderet i prisen. God stil og absolut velkomment. Det blev også til en snak med cykelnaboen, der også var til start – om end ”kun” på 65 km ruten. Meget hyggeligt alligevel.

Desværre lidt malurt i bærret. Ruten var efter min optik for dårligt skiltet. Flere gange var det mere held end forstand, at man kom den rigtige vej rundt. Uden at have indkodet ruten på egen cykelcomputer var jeg nødsaget til at holde mig i grupper for at finde vej. Normalt havde jeg nok kørt med rutevisning, men tænkte netop det ikke var nødvendigt til så stort et løb.

Jeg kan læse mig til, at flere har samme oplevelse både på 100 km ruten og de øvrige. Det er super ærgerligt – og ærlig talt, så er Danmarks Højeste for stort et løb til den slags børnesygdomme. Det kan I altså gøre bedre!

Den tilfældige startplacering i 50 mands grupper gav et væld af overhalinger og ujævn kørsel i forskellig hastighed, men sådan er gamet nok. Ser man bort fra det, havde jeg en dejlig dag på cyklen i skønne omgivelser og et godt løb.

Om jeg vender tilbage næste år? Formentlig hvis vejret er godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *