Rekordernes måned

Juni går på held, varmen kommer snigende, og sommerferien nærmer sig med hastige skridt. Men det er nu ikke kun derfor, at der er grund til at glæde sig. Det vælter nemlig ind med nye rekorder i disse dage, og mens mange af dem måske delvist forklares af nyt grej – Scott Addict 30 racercyklen – er der også en lille overraskelse iblandt. Men lad os nu tage dem en af gangen.

Som den faste læser vil have bemærket, har jeg fået ny cykel, da min gamle blev stjålet. Det betød, at jeg måtte på udkig efter en ny. Valget faldt efter nøje overvejelser på en Scott Addict 30, som jeg har skrevet en lille smule op tidligere.

Jeg er så småt ved at lære den at kende, hvilket fortrinsvis sker på relativ få, men længere ture. Med søndagens lange tur i benene, er de første knap 200km overstået. Første langtur skrev jeg lidt om i mit seneste indlæg, hvor jeg med åben mund og polypper lod mig rive med i glædesrus af at holde de magiske 30km/t i snit. Tænkte at jeg ville se, om det var en enlig svale – for hånden på hjertet, forholdene var totalt ideelle med absolut ingen vind og moderat varme.

Med en vis portion skepsis indkodede jeg endnu en planlagt rute omkring de 80km på min Garmin Edge 1000 cykelcomputer. Se ruten nedenfor:

 

Vejret var varmere. 18-22 grader. En let, frisk brise fra vest der ville gøre de første ca. 35km mindre behagelige, inden jeg drejede sydom ved Ry, nedom Gammel Rye og derefter hjemad. Ville medvinden være nok til at kompensere for den første gode times pinsler?

Jeg led allerede på vej ud af Aarhus betydelig mere end på min første tur. Blæsten var bestemt en ubekendt, som jeg kun har megen begrænset erfaring med. Jeg fortsatte dog ufortrødent videre, drejede af Silkeborgvej ved Årslev, fulgte de gamle landeveje igennem Gammel Harlev, Tåstrup, op ad første væsentlige stigning mod Stjær. Farten var fornuftig, men det blev klart, at specielt de mere åbne områder krævede mere energi end min vindstille tur for en uge siden. Efter Stjær fortsatte jeg mod Søballe, drejede mod Veng og op ad endnu en stigning til Nørre Vissing, hvor det var tid til første korte optankningsspause i medbragt energidrik. Timeren sagde 53 minutter med et snitpace på 2:03min/km eller lige over 29km/t. Rigtig fornuftigt på nuværende tidspunkt med kun 10km endnu inden vinden ville komme fra siden og efterfølgende i ryggen.

Fantastiske omgivelser rundt omkring i det østjyske. Lange landeveje uden trafik.

Lettere fortrøstningsfuld fortsatte jeg i sydvestlig retning mod Ry og derfra videre til Gammel Rye. Stigningen mellem de to byer var drabelig, og jeg følte mig presset flere gange på de 10 kilometer videre. Gennemsnitsfarten var også faldet en smule mere.

36km! Endelig Gammel Rye. Vinden var én ting, men mentalt var Gl. Rye også et vigtigt pejlemærke, da jeg nu var på vej tilbage. Jeg spiste min medbragte banan på cyklen, og fortsatte med opløftet pande og fornyet optimisme. Med en let vind i ryggen gik det derudaf de næste tyve minutter langs nordsiden af Mossø. Et fantastisk stykke landevej der varmt kan anbefales.

Udsigt til Mossø i det fjerne. Herligt!

Et par mindre bakker skulle forceres, inden det igen foregik med medvind i ryggen østpå fra Bjedstrup mod Hårby, videre til Jeksen, Adslev ad Pindsmøllevej og igennem Ormslev, inden jeg kunne fortsætte langs Brabrand sø helt hjem. De sidste 45km blev færdiggjort ved 32km/t, og jeg endte således samlet med 31,1 km/t på i alt 82,09km.

Det blev derfor til endnu et sæt rekorder. Længste distance på én time, tjek. Hurtigste 20km, dobbelt tjek. Hurtigste 50km, tjek tjek tjek.

Hvad var så den lille overraskelse? Jo faktisk lykkedes det i onsdags at sætte noget så sjældent som en ny løbe rekord på Cooper 12 minutter. Grundet min skadeshistorik med løb er de fleste rekorder på de kortere distancer, 1-5km, centreret omkring oktober/november 2011, mens de længere (10km, én times løb, halvmaraton) er placeret medio 2013.

Det var derfor en tæt på fire år gammel rekord, der blev slået, og mens det kun var en marginal forbedring, var det stadig en fornøjelse. 2.990 meter blev det til, og altså forbandet tæt på de 3.000 og derved de magiske 4:00min/km. Hvis jeg kan holde mig skadesfri, er det ikke utænkeligt at lykkedes. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *