Scott Addict 30 – Ny racercykel

Efter jeg desværre fik stjålet min gamle racer, har jeg været igennem en længere udvælgelsesproces og endelig fået fat i en Scott Addict 30, der skal være min nye trofaste ven på landevejene.

Min nye racer Scott Addict 30. Fantastisk cykel!

Addict 30 er den mindste (udstyrsmæssige) i Addict-serien, der kommer med en fuld HMF carbon ramme og et fornuftigt mix mellem performance og ergonomi. Den er ikke nær så komfortabel som den tidligere favorit CR1-serie, men stadig mærkbart mere fornøjelige end Foil-serien. I forhold til min tidligere racer, er der en verden til forskel på kvaliteten af rammen. Addict er i en helt anden liga. Siddepositionen er samtidig mere aggressiv, og indbyder bare til at køre stærkere. En længere anmeldelse kan nok også forventes på bloggen, når jeg har gjort mig de første 1000 km erfaringer.

Jeg havde fornøjelsen af at hente den hos Fri Bikeshop i Aarhus i lørdags, og benyttede weekendens fornuftige vejr til en længere jomfrurejse. Sikke en fornøjelse!

Hidtil har jeg kæmpet med at holde de magiske 30km/t i snit over én time, men på jomfrurejsen 86 km blev det til en samlet 30,3 km/t – det endda med besværlig kø igennem Marselisborgsskov mod rutens afslutning plus de obligatoriske trætte ben. Jeg er både stolt og imponeret over forskellen fra en god til en rigtig god racer.

Den første rigtige jomfrurejse – Aarhus, Skanderbrog Sø, Odder, Kystruten, Marselisborg skov.

Jeg kan ikke vente med at få flere kilometer i benene og opleve nye skønne ruter. Det gør samtidig også, at jeg revurderer lidt planerne om triatlon til fordel for mere cykel/løb orienteret træning.

Det må jeg lige tænke igennem…

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *