Sene aftenture med aktiv restitution i fokus

Hvor er det bare dejligt, at solen endelig er kommet til landet. Det er allerede blevet til to sene aftenture med aktiv restitution i fokus. Med aktiv restitution mener jeg egentlig ultralangsomme og rolige ture, hvor benene holdes i gang ved en absolut minimal watt- og pulsbelastning.

Fordelene ved aktiv restitution fremfor passiv restitution er undersøgt mange gange og selvom det nemt kan blive en smule teoretisk, skulle der være flere gode grunde til at hoppe ud af sofaen og op på cyklen. Den lave aktivitet fremmer musklernes genopbygning, da der dermed sker en hvis blodgennemstrømning. Blodgennemstrømningen skulle være med til hurtigere at fjerne nogle af de ophobede affaldsstoffer, ligesom restitutionsaktiviteten også øger enzymproduktionen, der er med til at reparere beskadiget væv.

Aktiv restitutionstræning kan altså på en måde betragtes som accelereret restitution, hvor man hjælper kroppen tilbage ovenpå særlig hårde træningspas eller perioder. Det bør dog – som med al anden træning – anvendes med omtanke og ikke overbruges da den gavnlige effekt så forsvinder.

Den nemmeste indikator for veludført aktiv restitutionstræning er følelsen af overskud fremfor træthed. Nedenfor et godt eksempel på en aktiv restitutionstræning med meget lav pulsbelastning og relativ begrænset varighed.

Aktiv restitution med lav puls belastning

Jeg har i ugens løb gennemført to træningspas af denne type. Begge kørt på samme korte 24 km rute rundt om Brabrand Sø. Ruten er ideel, da den er tæt på flad som en pandekage – og dermed gør det nemt at holde belastningen og pulsen nede. Det anbefales desuden at køre i lavere gear og kadence end normalt.

Det har givet mig resultatet af de to absolut langsommeste træningsture på min racercykel til dato med en gennemsnitlig pulsbelastning på sølle 50 %. Det lave tempo giver også en ufattelig ro og overskud til bare at nyde naturen og aftensolen. Jeg er hvert fald allerede blevet fan af det langsomme tråd, den lette følelse af at svæve ubesværet gennem landskabet og det mentale overskud den slags ture giver.

Det er nu faktisk også ganske rart af og til ikke at skulle bide tænderne sammen ved udsigten af en ny bakke i horisonten…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *