Resume af forårsprojektet – dag 10

Tiden flyver af sted og det er blevet tid til et resume af forårsprojektet – dag 10.

Ambitionen er klar. Jeg skal være i en fornuftig form, når jeg deltager i mit blot andet officielle landevejscykelløb til foråret. Til det formål skal der skæres lidt overflødigt fedt af, ligesom formen skal finpudses. Førstnævnte gøres primært gennem en mere fokuseret kost, hvor jeg vil gøre brug af de 10 gode råd, jeg skrev om fra mit fit på 100 dages projekt.

Til at skærpe formen er jeg begyndt forfra på min løbetræning – dvs. helt fra bunden med et fra sofa til 5 km løb uden pauser program. Det er konservativt – det ved jeg godt. Jeg kunne såmen sagtens løbe 5 km uden pauser i min nuværende kondition, men med min skadeshistorik og varierende trænignsmængde in mente, har jeg besluttet at give kroppen en mulighed for at styrke led, sener og knogler i et roligt tempo. Forhåbentlig vil det hjælpe med at holde mig skadesfri.

Desuden har jeg for nylig investeret i en BKool Pro hjemmetræner. Det er min første af slagsen og tilbyder et overflødighedshorn af muligheder, som jeg håber kan fastholde min motivation igennem vintersæsonen. Planen er, at jeg får kørt en masse kilometer, og dermed kan komme ud på landevejene til foråret med en ganske anstændig form i stedet for at skulle starte fra scratch.

Jeg har allerede fået afprøvet hjemmetræneren en smule, og mit umiddelbare indtryk er altovervejende positivt.

Som også gældende fra mit tidligere fit på 100 dage projekt, vil jeg løbende give en status på, hvor langt jeg er. Som sagt, så gjort.

Resultater – dag 10:

  • Tabt 2,45 kg.
  • Fulgt mit “fra sofa til 5km løb uden pauser” program slavisk.
  • Cyklet de første 70 km på hjemmetræneren!
  • Sovet som en sten.
  • Alkoholforbrug: Intet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *