Første løbetur i sneen

Så kom Kong Vinter for første gang, og det blev tid til den første løbetur i sneen. Det er altid en lidt ambivalent følelse at snøre skoene, trække i en uendelig række af mellemlag, handsker, huer og andet varmt tøj før en løbetur i sne, is og mørke.

Kold morgen i Lystrup den 23/11 2015 Foto: Merete Martin Jensen

Mest åbenlyst er det koldt, vådt og glat at løbe. Tempoet er ofte langsomt, og meget af tiden bliver brugt på at holde sig på benene og undgå at lande på røven. Ikke så sjældent må man ned og gå, mens man lusker rundt mellem is på stier, våde pytter eller snedriver, der står i vejen for ens vante rute. Dertil kommer alt bøvlet, når man kommer hjem med at få tørret det hele.

Men på den anden side har vintertræning og løb i sneen også en særlig effekt mentalt, når man først er kommet af sted. For det er en ganske særlig selvtilfredshed man opnår, når det faktisk lykkedes at komme af sted. Når man i roligt tempo tripper sig igennem vejr og vind, mens andre går frysende forbi. Det er et kæmpe egoboost, og for fanden hvor er det fedt, når man er igennem det.

For mig personligt markerer det også en følelse af at være ‘på sporet‘. Tanken om at træne igennem vinteren, hvor det mentalt bliver hårdt og komme ud til foråret i en allerede fornuftig form er fantastisk. Intet slår følelsen efter en lang vinter af at se de stakler, der efter d. 1 januar må kæmpe sig igennem helt fra scratch. Samtidig er det også sjovt at møde de folk, der ligesom en selv har holdt stand igennem vinteren, når det bliver forår. Det skaber altid anerkendende blikke de trofaste imellem, som man kan leve højt på ganske længe.

Hermed min varmeste anbefaling – se at komme ud og løb i sneen, den er alligevel væk før, du aner det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *