Fortsat fin fremgang med progressionen

Det var i særdeleshed en glædelig træning i dag. For ikke nok med at jeg løb den første 10km siden skaden, så foregik det også med et fornuftigt overskud og tempo. Ruten var en af de gamle travere, jeg har løbet adskillige gange, da formen toppede og hver træning var mindst 10km. Derfor var gensynsglæden også ekstra stor, fordi det gav en mental følelse af, at være ‘tilbage på sporet‘.

De første fem km blev løbet i noget, der ligner mit nuværende halvmarathonpace (~4:55min/km), mens de sidste fem lidt langsommere i nær maratonpace (~5:10min/km). Alt i alt en stor fornøjelse, der absolut giver fornyet optimisme og smil på læberne. Gud, hvor er det godt at være tilbage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.