Kæphøj forsøg på 12 minutters Cooper formtest

Efter et utal af rekorder i sidste måned, kom jeg ned på jorden igen i onsdags efter et fejlslaget lidt for kæphøj forsøg på 12 minutters Cooper test. Jeg har ellers været flyvende – særligt på cyklen – hvor rekorderne er væltet ind, og da det derfor igen ifølge mit løbeprogram var tid til en 12 minutters Cooper formtest, skulle den naturligvis også have gas.

For cirka to måneder siden ved sidste test, kom jeg også ind i en ny rekord på lige under de magiske 3.000 meter, så i mit hoved slod den på revanche. Måske også netop derfor fik jeg startet i et for hårdt udlæg. Alt for hårdt. Uret tikkede den første kilometer ind i en tid på 3:50min/km. Jeg vidste godt selv den var gal, da jeg normalt altid sætter rekord med negativ split og derfor efter planen skulle holde mig lige over 4:00min/km for så at øge tempoet en smule mod enden. Hovmodet stoppede dog ikke, og jeg kæmpede fortsat videre. Pulsen bankede videre, og jeg kom slidende i mål med næste kilometer i 3:57min/km. Realiteten ramte mig hårdt. Det her ville aldrig gå. Godt nok var der nu 17 sekunder i banken, men jeg var færdig. Pulsen var ukontrolleret, kadencen faldende og det blev for meget. Jeg måtte lettere slukøret opgive og lunte hjem. Træerne vokser ikke ind i himlen… trods alt.

At jeg søndagen forinden havde været på min lange 100km rekordtur til Ebeltoft, var nok i retrospekt heller ikke med til at hjælpe på muligheden for ny løberekord. Sådan bliver man klogere altid. Jeg tager det med et lille smil på læben og bruger det som læring fremover. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *