Konditionen forbedres – lavere puls under træningen

Jeg har nu været igang med løbetræningen i godt og vel en måned, og hvor det altså stærkt med at konditionen forbedres målt som en lavere puls under samme belastning i træningen. Alt andet lige er det mit bedste bud på formfremgang, når en fast distance og rute løbes i et samme pace men med en lavere gennemsnitlig puls. Og sådan er det absolut nu – prøv at sammenligne min første træningstur (venstre figur) og den i går (højre figur) på de to følgende billeder:

Så hvad fortæller de? For det første skal nævnes, at begge distancer er opmålt til 3,0km – første tur er løbet ved et gennemsnitlig pace på 5:38min/km, mens anden tur er løbet meget tilsvarende i 5:37min/km. Ruten er den samme for at sikre det bedst mulige sammenligningsgrundlag.

Det absolut meste interessante er naturligvis, at den gennemsnitlige puls er faldet fra 160 til 151. Dette visualiseres ved, at majoriteten af træningen nu ikke længere foregår i pulszone 4 ved anaerob træning, men derimod i zone 3 ved aerob. Ovenstående er desuden et fremragende eksempel på, hvorfor dem, der løber deres vante tempo og distance uge efter uge går i stå med formfremgangen. Kroppen tilvænner sig belastningen, og træningen giver derved et mindre udbytte.

Det er med andre ord tid til at skrue lidt på træningen, inden det går løs til DHL stafetten om præcis to måneder d. 21 August med det nye arbejde.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.