Polar M400 ankommet til testbænken

Jeg har været så heldig at få fingrene i et Polar M400 GPS løbeur og aktivitetsmåler, der netop er blevet afhentet på posthuset og er klar til en kritisk tur på testbænken.

Oprindelig startede jeg med et Garmin ur og har længe været Garmin-mand, så udover at alt nyt elektronik per definiton er spændende, glæder jeg mig utrolig meget til at prøve kræfter med et andet mærke.

Særligt glæder jeg mig til at dykke i brugerfladen og hvordan hele oplevelsen i og med uret er, når der står Polar på og ikke Garmin som jeg er ganske godt vant til. Umiddelbart tænker jeg ikke, at det er usandsynligt, at jeg finder områder hvor min vanetænkning hos Garmin udfordres, når jeg oplever hvordan tingene på Polar M400 fungerer. Det kan selvfølgelig både være godt og skidt, det vil tiden vise.

Udover brugerfladen vil jeg selvfølgelig også komme forbi alle funktionerne i Polar M400. Både de basale og naturligvis også mere avancerede. Vi kommer selvfølgelig også forbi design, størrelse, vægt, kompatibilitet med sensorer, pulsmåling, cykelfunktioner og SmartPhone funktionaliteten.

Alt dette og meget mere kommer i en dybdegående anmeldelse på bloggen om nogle uger, når jeg er har haft mulighed for at prøve kræfter med uret på godt og ondt. Som altid fokuserer jeg på, at skrive fyldestgørende anmeldelser, og det betyder også, at jeg foretrækker at have mindst tre ugers erfaringer i hånden inden jeg skriver det første ord.

Jeg går straks i gang med at oplade, firmwareopdaterer og tager den første tur med uret.

Stay tuned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *