Resume af uge 4 – begivenhedsfri hvileuge

At løbe langt i roligt tempo er ikke videre spændende at fortælle om. Det kræver hvert fald en god portion opfindsomhed. 40km blev det i ugens løb til med mit rolige tempo omkring 5:35-5:40min/km.

Jeg har fået næsten al sygdom ud af kroppen, så der kun er lille smule tilbage, og jeg føler mig derfor rimelig godt klar til de næste tre uger. Fokus drejer nu væk fra træning af mælkesyretærsklen og over mod maksimalt iltoptagelse også kaldet VO2max. De relativ lange AT intervaller skiftes derfor ud med kortere ½-1 km intervaller, der skal løbes i ca. 4:10min/km. Det bliver super hårdt, men jeg glæder mig på en måde også til at se, hvordan formen har det, når intensiteten skrues op, og det er åndenød mere end syre i benene, der bliver udfordringen.

Foruden VO2max træningen bliver der også plads til at introducere progressive ture, hvor tempoet gradvist øges for hver kilometer. Alt i alt bliver det uden tvivl tre ret hårde uger, hvor den mere kvalitet betyder, at jeg skal være ekstra opmærksom på at lytte til kroppen og overholde det rolige tempo på de afslappende træningssæt. Ugens program er hvert fald som nedenfor:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.