Resume af uge 8 i specialetræningen

Efter sidste uges træning er jeg nu præcist halvvejs. De forrige fire uger var udpræget fokus at få trænet iltoptagelse og hurtighed, hvilket foregik ved en masse ½-1 km VO2 max intervaller. Den øget fart er nu ved at være i benene, hvilket også viste sig ved den nylig 5km-rekord. I de næste fire uger vil træningen skifte retning mod udholdenhed. Teorien er, at hurtigheden skal overføres til et længerevarende tempo, der nærmer sig det planlagte løbstempo. Det er måske også den vigtigste træningsperiode, da mit fokus aldrig har været at løbe superhurtige korte distancer – men derimod hellere ½ og måske i fremtiden hele maratonløb. Og der hjælper det ikke meget at kunne klokke en fantastisk 5km sprint af sted, hvis udholdenheden ikke er til stede.

De kommende uger vil derfor introducerer en ny træningstype: supersæt. Hvad er supersæt så for en størrelse? En blanding af alt det gode fra flere discipliner. Et supersæt vil fx indeholde 3x(2k@mp+1k@10k). Forvirret? Sættet består af tre gentagelser hvor hver gentagelse består af 2km, der løbes i ens maratonpace (mp) og én km i ens 10km-konkurrencetempo. Således vil et supersæt for mig se sådan ud:

3 x (2km@mp = 4:42min/km + 1km@10km pace = 4:18min/km). Hårdt? Ja!

Foruden supersæt vil de kommende uger også bestå af en del progressive ture på de mellemlange distancer, de vanlige rolige tur og lidt tempoture løbet på mælkesyretærsklen. De næste to ugers program følger nedenfor:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *