Skuffende Nykredit Invest Vejle Ådal ½-marathon 2012

ØV! Så kort kan det siges. Det skal ikke have været nogen hemmelighed, at en stor del af motivationen for at deltage i dette halvmarathon – foruden den flotte rute – var at få en bedre oplevelse end mit sidste halvmarathon i Aarhus seks uger forinden.

Noget godt løb blev Vejle Ådal 2012 ikke. Men sled mig igennem og gennemførte.

Træningen blev intensiveret, og specielt de manglende længere ture, fik skylden for det skuffende resultat i Aarhus. Derfor havde jeg også bevidst løbet flere 16-20km ture op til denne gang. Den sidste uge har været præget af nedtrapning, hvor det sidste kvalitetspas i mandags blev afkortet i varighed, ligesom den sidste tur onsdag var sølle 4km i et komfortabelt langsomt tempo. Men der var alligevel problemer. Allerede lørdag aften hvor jeg gik en kort tur, begyndte benene at opføre sig besynderligt og ‘låse’, de virkede mest af alt, som om jeg allerede havde løbet halvmarathonen. Tænkte dog ikke mere over det, for alt burde være i den skønneste orden.

 

På løbsdagen ankom jeg i fornuftig tid, spiste en halv banan en halv time før start, og begyndte ellers så småt at varme op et lille kvarter før tid. Igen virkede benene tunge og trætte, hvilket gav anledning til lettere bekymring. Målet var jo en ny rekord på distancen, ikke en skuffelse … igen.

Inden start gjorde speakeren opmærksom på, at der efter 3km ville komme en del smattet mudder på stien. ‘Pyt, det er prøvet før‘, tænkte jeg og løbet satte i gang. Valgte en startplacering cirka midt i feltet, da det var her skiltene sagde forventet sluttid 1.45-1.50.  Planen var, at starte forsigtet ud og gradvist øge tempoet henmod de 3-4km – og derfra holde det ønskede tempo til mål.

Sådan gik det dog ikke. Langt fra.

Allerede efter de første kilometre var jeg frustreret. Tætheden af løbere var enorm i mit område, og jeg faldt aldrig ind i en rytme selv på de relativt brede første kilometer igennem Vejle. Værre blev det, da ruten snævrerede sig sammen ved Bindeballestien. Det var jeg klar over, den ville. Men på grund af mudder måtte folk – udover at skulle pakkes ind fra 10 meter bred asfalt og ind på 2 meter bred sti – samtidig zik-zakke igennem vandpytter, mudderligt kviksandt, og metalplader der gled rundt undervejs som folk løb. Det gav flere stop, råb om ‘forsigtig det er glat!‘ og i det hele taget en træls begyndelse. Allerede her var jeg et minut bagude min målsætning, men håbede, at jeg kunne falde ind i en god rytme og vinde det tabte tilbage på de sidste kilometer.

Jeg ved ikke, om det var problemerne i starten, for meget træning op til, blot en dårlig dag eller hvad pokker. Men jeg kom aldrig ind i det planlagte 5min/km tempo. Derimod sled jeg mig igennem i et mere moderat tempo, og allerede ved 10km, begyndte frygten om et værre halvmarathon end seks uger forinden at melde sig. Pulsen røg i vejret, benene var umuligt tunge og det smil jeg var iført det meste af ruten sidste år, var pist væk. Efter små 14km meldte krisen sig, og jeg var så frustreret, at jeg set i retrospekt nok ikke gav mig alt, det jeg kunne. Det var ren overlevelse, og resten af turen blev delt op i 500meter distancer, gå, løb, gå, løb, gå, løb. Bestemt ikke spor motiverende at følge tiden flyve af sted væk fra den ene målsætning efter den anden. Jeg kom dog i mål, i en tid der blot skal glemmes, og med en del irritation.

For jeg er i bedre form – end nogensinde. Mine tider på de kortere distancer understøtter det. Min udmattelse efter intervaltræningener er mere moderat. Og så løb jeg to uger forinden 20km uden pauser med fint overskud til mere fart. Hvor pokker blev den form af til løbet? Nå ja, og så sluttede dagen med opdagelsen af to grimme blodfyldige vabler – plejer jeg heller ikke at få. En rigtig røvtur!

På en afsluttende note så er løb ikke opgivet, slet ikke. Men jeg savner bestemt at min træning giver pote i et succesful officielt løb – og ikke blot hjemme på de vante ruter. Det håber jeg virkelig snart sker. Heldigvis var mutti sød nok til at hente min glemte trøje i hallen, da jeg egentlig mest havde lyst til at komme hjem så hurtigt som muligt.

2 Comments

  • Du tænker for meget over tingene. Alt det der med halve bananer og 4 km i ugen op til et halvmarathon kommer du ingen vegne med. Løb flere kilometer i din træning, løb let og nyd det. Så kommer fart og de gode løbstider af sig selv.

  • Hej,

    langt hen ad vejen tror jeg faktisk du har ret. Måske der går lidt for meget læsning om optimale forhold i den, og lidt fokus på blot at nyde og løbe.

    Målsætningen må helt sikkert være at øge træningsmængden, har faktisk løbet 25-30km/ugen siden jeg blev habil. Måske det var på tide at ændre på det. 🙂

    Venlig Hilsen
    Lasse Vad Pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *