En sand aha-oplevelse

Til mandagens træning var jeg så uheldig at snoren til mine svømmebriller sprang, da jeg forsøgte at tage dem på. Og hvad gør man så? Tvinger øjnene til klorvand igennem hele træningen – eller tager den med hovedet over vande? Jeg valgte sidstnævnte. For sandt at sige var det jo netop sådan, jeg svømmede den første lange periode tilbage for et halv år siden. Resultatet var en sand aha-oplevelse. Det var nemlig rædselsfuldt. Jeg kunne overhovedet ikke finde ind i en god rytme. Det føles forkert i hele kroppen. Nakken blev stiv af spændinger og jeg havde det mildest talt elendigt.

Jeg valgte at tage den med ophøjet ro, og glæde mig over, at det jo netop var et sand tegn på, at vaner kan ændres – og at min svømmeteknik så absolut må være blevet markant bedre. I går fik jeg så rettet op på problemet og købt et par nye med en god rabat ved svømmehallen. De er faktisk ganske glimrende – og burde nok faktisk have skiftet før. Beco er mærket, og har en fin anti dug beskyttelse og sidder ganske tæt. Ingen problemer med at se noget hele træningen.

Sådan bliver man så meget klogere…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *