Tip: Få rabat på sportstøj og udstyr med din træning

Jeg faldt for få uger siden over Earndit.com, der basalt set tilbyder, at man kan veksle sin træning til rabat på produkter i samarbejde med diverse sportsvirksomheder. Lyder det mystisk? Faktisk er det ikke så indviklet.

Løbejakken fra Endomondo Store. God kvalitet og lækre materiale.

Man ‘linker’ sin(e) yndlingstjeneste(r) op med siden, og ens træning bliver alt afhængig af varighed og sportsgren vekslet til point, man senere kan bruge på rabatkoder og deslige.  Jeg bruger personligt Endomondo til at holde styr på min træning – hvilket er gnidningsfrit understøttet. Træning registreret til Endomondo – vises automatisk korrekt på Eardit. Der tildeles eksempelvis 10 point pr. miles (ca. 1,6km) man løber, og således gav dagens korte tur på 6km 37 point, mens de 9,2km fra mandagens træning kan oversættes til 57point. Der er et maksimalt antal point man kan score hver dag på 60. Men udover det understøttes en lang række forskellige sportsgrene, så om du er cykler, løber, eller skateboarder er ligemeget.

Når man har samlet et passende antal point sammen, kan man gå på shopping hos en række virksomheder, der tilbyder rabatkoder i deres webshop. Endomondo Store kørte med 40 % rabat på deres David Andersen kollektion for 250point. Man må aldrig gå ned på udstyr – og da jeg faktisk manglede lidt, kunne jeg ikke dy mig og slog til.

Det blev til en løbejakke lavet af letvægts materiale, en god portion lommer, og har reflekser både foran og bagpå hvilket er specielt fedt i de mørke tider. Desuden røg der også en svedtransporterende t-shirt med i indkøbskurven, der har et utroligt lækkert ‘feel’ og samtidig er virkelig let og næsten bæres ubemærket. Alt i alt to super gode produkter – med 40 % rabat. Det er på godt jysk æ’ så’ ringe endda.

 


1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *