Anmeldelse af Wahoo KICKR CORE 2018 hometrainer

Wahoo KICKR CORE er seneste skud på stammen af Wahoos hyperpopulære hjemmetrænere i det mellemhøje og konkurrencepræget prissegment. Der er tale om en lydløs, realistisk, direct-mount smarttræner med modstand op til 1800 watts belastning, 16 % stigninger og præcision på +/-2 %. Desuden kompatibel med såvel KICKR Climb som KICKR Headwind for den ultimative indendørs træningsoplevelse. Træneren understøtter naturligvis både ANT+ og Bluetooth, så der sikres kompatibilitet med al træningssoftware og gadgets på markedet – herunder naturligvis Zwift, BKool, TrainerRoad, SufferFest, Fulgaz og hvad de ellers hedder.

KICKR Core er efterfølgeren til den populære KICKR træner fra 2017. KICKR har længe været blandt de mest brugte på markedet og er altså nu kommet i en nyere revideret 2018/2019 udgave. Kort sagt har den fået et par kosmetiske ændringer i småtingsafdelingen, er blevet så godt som lydløs og kommer på markedet til lige omkring de 6000 kr.

På papiret umiddelbart årets value for money og standardvalg – men det er ikke altid det går som præsten prædiker, så lad os finde ud af om Wahoo virkelig har ramt hovedet på sømmet. Det ligner hvert fald årets julegave til motionisten, der ikke går ned på udstyr. Mon du skal have en til vinterens træning?

Jeg har haft dyret på testbænken den seneste halvanden måned, og kørt lige knap 1000 km allerede. Så som Zwift siger “ride on” og lad os komme i gang med anmeldelse.

Udpakning af Wahoo KICKR CORE 2018

Træneren har siden den blev offentliggjort været i restordrer hos de fleste udbydere. Det er heldigvis bedre nu, hvor langt de fleste webshops landet over har et par stykker på lager uden ventetid. Ligeledes kan man naturligvis også købe den direkte fra Wahoo selv.

Som det altid er gældende med hjemmetrænere, kommer de i en papkasse af en ganske betydelig størrelse. For ikke at nævne vægten. Første gang man løfter, får man et mindre chok. For KICKR CORE er en tung dreng. Omkring 18-20 kg.

Selvom vægt ikke i alle sammenhænge er godt, er det i hometrainer-verdenen afgjort et plus. Det giver alt andet lige stabilitet og vidner om kvalitetskomponeter af en vis robusthed. Når man er “spændt fast” er det rart, at føle man sidder solidt plantet på cyklen og ikke har en fornemmelse af at ryge af, hvis man træder til.

En smule malurt i bæret er der dog.

For selvom man betaler 6 klik, er der ikke blevet plads til en kassette i æsken. Den skal man købe ved siden af. En standard og ganske udmærket Shimano 105 7000 serie står dog i beskedne 350-450 alt efter, hvor man køber den.

Da træneren er tæt på komplet lydløs, er det meste af den støj du kommer til at høre friktion fra drivetrainet (dvs. kæde, kassette og andre komponenter der sikrer bevægelsen). Der er derfor god grund til at vælge komponenter af en vis kvalitet.

Før i tiden ville jeg have anbefalet Ultegra serien eller bedre, men den nye Shimano 105 r7000 serie er så god, at forskellen op til Ultegra ikke synes pengene værd.

Når man får papkassen åbnet, er der et fint lag beskyttende skum og plastik rundt om enkeltdelene. Det hele er temmelig lige ud af boksen, så ikke meget at berette om her.

En række skruer, quick-release, manualer, strømforsyning, adaptere m.fl. er der. Det mest indviklet er formentlig at finde ud af, hvilket af de to ben der er det forreste og hvilket det bagerste.

Med den udfordring ude af verden, er det dog temmelig lige til.

Det hele burde kunne samles – selv med en mindre fotoshoot undervejs – på 5 minutter.

Til sidst er der kun tilbage at få kassetten på.

I forhold til monteringen af kassetten har Shimano et lille trick op i ærmet. Deres nyere versioner har en temmelig lækker lille plastik-holder, man holder hen mod træneren og skubber den tilbage på plads. Det er svært tilfredsstillende, når det hele klikker på plads. Mmhhh…

Herefter sættes de to sidste ringe fra kassetten på. Det kræver lige en smule præcision at få alignet dem på plads.

Den medfølgende lockring sættes på, og hele kassetten spændes efter med værktøj. Det medfølger så i øvrigt heller ikke.

Der er tale om en minimal 150-250 kroners investering, men så har du til gengæld også værktøjet fremover til at skifte alle de kassetter du måtte. Selvom det er træls, vil jeg anbefale at investere i noget ordentlig værktøj. Du kan måske spare 100 kroner på billigere varianter, men godt værktøj holder længere.

Til sidst skubber du quick-releasen igennem træneren. Hjulet fra cyklen tages af og spændes på ganske som normalt. Kobl noget strøm på dyret og du er klar.

Med strømmen tilsluttet bør både ANT+ (rød) og Bluetooth (blå) lamperne skiftevis blinke.

Indledende setup af Wahoo KICKR CORE

Noget af det mest spændende ved den nye Wahoo KICKR CORE er klart, at den er blevet gjort støjsvag. De fleste hjemmetrænere på markedet afgiver en temmelig høj og ikke mindst markant lyd fra sig. Jo hurtigere du kører, jo mere udtalt bliver det.

Der er naturligvis forskellige grader af støj, men fælles for mange før 2018/2019 sæsonen er at den er ganske betydelig. De fleste larmer kort sagt mere end mange af os helt vil være bekendt, hvis man bor i lejlighed i byerne. Det er ikke kun selve støjniveauet, men også den oftest meget pivende, nærmest hvinende lyd, der generer. Kompenser man med at høre musik for at overdøve, er man ikke just definitionen af den perfekte nabo.

Det er derfor også noget af det, jeg har glædet mig mest til. Inden vi helt kommer så langt, er der dog lidt arbejde endnu. Som med så mange andre moderne gadgets, bør man altid starte med at opdatere softwaren. Det gøres ved at installere den gratis Wahoo Fitness App. Den fås både til Android og iOS.

Man søger efter nye devices, og få sekunder senere er der gevinst.

 

Det tog ca. 2-3 minutter. Herefter er du sådan set good to go. Som altid kan det dog betale sig at bruge et par sekunder på at rette et par yderligere indstillinger.

Ovenstående hjulstørrelser har ganske vist ingen effekt umiddelbart, så vidt jeg kan læse mig frem til. Det bruges kun, hvis du også anvender KICKR Climb. Men så er det da klaret, hvis jeg nu skulle få lyst til sidenhen at tilføje denne.

Noget der dog har betydning, omend måske kun for de avanceret brugere, er “ERG mode smoothing”.

Teoretisk set en smart funktion, der søger for at dine wattgrafer bliver smoothed en anelse. Med andre ord de typisk få watts forskelle der er i dit tråd pr. rotation, bliver nivelleret ud. Det giver mere ensartet grafer, men er egentlig også snyd og med til at sløre præcisionsusikkerheder. Med “ERG mode smoothing” slået fra, får vi mulighed for at dykke i hvert sekunds dataaflæsninger, og kan dermed bedre spotte om der er store afvigelser undervejs.

Når jeg senere skal sammenligne præcision mod mine wattpedaler, bliver det fuldstændig kritisk, at sammenligne rå data begge steder – uden der er forsøgt smoothing. Det er derfor slået fra.

Til sidst er der bare at foretage en kalibrering. Det kan gøres via de fleste apps – heriblandt Wahoo Fitness Appen. Alternativt Zwift eller en helt tredje. Det gøres ved at få spinne træneren langsomt op til 36km/t og herefter lade den trille ned til 0. Præcis teknikken bagved er jeg usikker på, men det må være noget med, at vide hvor stor friktion, der er i selve træneren.

Efter det er gjort, er man fuldstændig klar.

Det anbefales i øvrigt, at foretage en rekalibrering hver gang man måtte flytte træneren. Eller hvis der man træner i meget forskellige temperaturer.

ERG eller simulationsmode? Hver sin berettigelse

Med alt sat op og klar, er det på tide at komme i gang med træningen. Men hvor skal man næsten starte? Mulighederne er nærmest uendelige. Mange cykelcomputere kan bruges som “kontrolenhed”, der dikterer belastningen. Derudover er der alverdens software som Zwift, BKool og TrainerRoad. Endeligt kan førnævnte Wahoo Fitness App også bruges.

Uanset hvad man vælger, er der basalt set to forskellige måder, man kan bruge træneren på:

ERG mode har dets fans og dets modstandere. Det nærmer sig en mindre religionskrig på diverse netmedier og i de lokale cykelklubber. Kort fortalt er ERG mode, eller Ergometer-mode, en tilstand du sætter træneren i, hvor du fortæller den præcis hvilken modstand (målt i watt), du ønsker.

Herefter sørger træneren automatisk for, at du hele tiden holder den angivne belastning – uanset hvilket gear, du vælger og uanset din kadence. Det lyder måske lidt kryptisk.

Sagen er den, at du dermed slipper for at fokusere på at skifte gear, men i stedet præsenteres for en fuldstændig jævn modstand. Kører du via Zwift eller anden virtual software, betyder ERG-mode, at bjerge, flade veje eller nedkørsler opleves fuldstændig ens. Angiver du ERG mode til 200w, giver træneren dig denne modstand, uanset terræn eller kadance.

ERG Mode visualiseret – blå er watt. Bemærk helt tydelig, at der er stigende modstand i opvarmingen. Herefter korte, hårde intervaller og restitution med en lavere watt belastning. Det hele ser meget ensartet og “strømlinet” ud.

ERG mode er derfor fænomenal til din intervaltræning. I den virkeligheden verden blandt trafik, lyskryds, sving og forskellige terræn, være svært at holde fuldstændig den samme belastning over længere perioder.

Med ERG mode sætter du fx 10 minutters opvarming ved én belastning og herefter nogle intervaller i anden wattbelastning. Træneren sørger for resten.

Ulempen er, at træneren sørger for resten!

Har du en dårlig dag eller har du været overambitiøs på dine bens vegne, er der ingen tilgivelse. Træneren letter ikke på speederen. Du vil opleve det, der er blevet kaldt “ERG mode death spiral“. Du kæmper med et interval, går ned i kadence, men træneren holder samme belastning, så hvert tråd nu er endnu tungere. Det endnu tungere tråd gør det svære at holde den nu lavere kadence og du er nødt til at gå længere ned igen. Spiralen er gået igang. Til sidst går du i stå og kan ikke træde pedalerne rundt.

De fleste træningsværktøjer er heldigvis programmeret til at kunne genkende denne situation, og slå ERG mode fra kortvarigt til du igen får fodfæste.

Andet eksempel på ERG mode. God blanding af opvarmning, små korte højintensitets intervaller, mellem segmenter, flere sprints og nedrul.

Den anden træningstilgang er Simulations Mode. Her forsøger træneren at simulere den virkelighed, som en given kontrolenhed giver den. Den givne kontrolenhed kan enten være din cykelcomputer og en forudprogrammeret rute eller måske software som Zwift, BKool eller en tredje.

Den åbenlyse forskel er her, at du er herre over egne valg. Dit valg af gearing og kadence gør en forskel. Det monotome kan brydes, hvis du ønsker varians i træningen. Forskelligt terræn gør en forskel og træninger kan opleves mere naturtro. Du glider over små bakker med en lille ekstra indsats og nedkørsler føles lettere.

Kører du på flad vej, giver et bestemt gear og kadence én hastighed – men en helt anden på en stigning. Dine watttal fluktuerer med andre ord i takt med omgivelserne.

Nogle foretrækker denne måde at træne på, da den meget bedre simulerer (deraf navnet) virkeligheden på cyklen udendørs.

Undervurderer du en stigning og rammer et forkert gear, er du på røven. Præcis som derude – in the outside world.

Træner du virtuelt sammen med andre, har simulationsmode også den fordel, at det er muligt for dig at geare op og sætte farten op, hvis du akut har brug for det for at følge med gruppen. I ERG kan du jo netop ikke bare hæve kadencen for at sætte farten op, men skal i stedet ind og vælge et nyt watt niveau du vil træne i.

Simulationsmode virtualiseret. Her er wattene meget mere varieret efterhånden, som jeg har givet den mere eller mindre gas på turen. På mange måder mere sammenligeligt med virkeligheden.

Basis brug af Wahoo KICKR CORE

Med den undervisningstime ovre er du forhåbentlig klar til at træne, uanset hvilken platform og software du vælger. Bruger du en cykelcomputer har du typisk tre måder at træne på, som alle enten kan beskrives som ERG- eller simulationsmode.

  • Kør en tidligere udendørs rute (simulationsmode). Bakker øger modstanden, mens nedkørsler gør dig flyvende.
  • Vælg en træningsbelastning mellem fx 1-20 (ERG-mode).
  • Kør en forudprogrammeret workout (ERG mode hvis watt er angivet i programmet)

Personligt er jeg blevet ret glad for Zwift. Særligt fordi der nu findes en version til Apple TV. Du kan derfor undgå at have en computer foran snuden, men kan koble din nye træner direkte op til stuealteret.

Zwift appen hentes fra App Store som vanligt.

En begrænsning i Apple TV er dog, at der kun understøttes tre samtidige bluetooth forbindelser – hvoraf den ene er fjernbetjeningen. Desuden er ANT+ ikke understøttet. Heldigvis er Wahoo KICKR CORE med BlueTooth, så dette er intet problem. Til pulsmåling brugte jeg i starten mit gamle, men trofaste Wahoo TICKR (der både er ANT+ og BlueTooth).

Desværre understøtter Wahoo KICKR CORE ikke kadence direkte i træneren. Det gør storebroren Wahoo KICKR. Vil man derfor have kadence måling i Zwift (og andre programmer), må man bruge en ekstern måler. Her løber jeg dog på udfordringen i, at Apple TV kun understøtter to yderligere datastrømme (træneren og pulsbæltet).

Husk på denne udfordring kun findes via Apple TV. Bruger du Zwift på PC er der ingen begrænsninger. Ditto hvis du anvender en cykelcomputer i stedet. Begrænsningen findes i Apple TV.

Der findes et par workarounds på nettet – herunder fx at købe et pulsbælte, der foruden at transmitere pulsdata kan fungerer som ANT+ bridge, og dermed samle flere strømme til én bluetooth kanal. Jeg valgte 4iiii Viiiiva HR monitor.

 

Efter at have hentet deres app, kan man nu parre pulsbæltet med yderligere ANT+ sensorer, så de kun optræder som én BlueTooth kanal.

Voila. Apple TVs bluetooth begrænsning er nu omgået og kadencemåling er muligt.

Det fungerer rigtig fint.

Præcision – hvad er det for en størrelse?

Så hvordan ser det ud med præcisionen af træneren? Det er faktisk ikke et helt trivielt spørgsmål. Trænerpræcision kan nemlig typisk opfattes på to forskellige, men begge vigtige måder. Måler vi det, vi tror, vi måler – og måler vi det kontinuerligt og ensartet.

Man kan formulere det sådan: Sættes træneren til én given belastning, gengiver den så faktisk præcis denne belastning og gør den det på en ensartet, kontinuerligt måde. Vi skal med andre ord se på, om et gns. på 200w faktisk gengives som 200w, og hvis det gør, er det så altid 200w – eller nogle gange 190 og andre gange 210?

Denne skildring er nødvendigt, fordi det faktisk er vigtigt for ens mulighed for at bruge watttræning som et pålideligt og effektivt værktøj i ens træning.

Lad os prøve at tegne et par eksempler på forskellige scenarier. Man kunne forestille sig en træner, som vi ved, altid overestimerer vores evner og konsekvent viser 10 % for meget.

Selvom det selvfølgelig sætter falske forudsætninger op for vores evner på landevejen, betyder det egentlig ikke alverden vel? Vi kan jo forudsige dette og blot korrigere for de 10 %, når vi bruger træneren.

Dette forsimplet eksempel er klart at foretrække fremfor en træner, der måske gennemsnitlig er korrekt, men har store uforudsigelig udsving i begge retninger. Måske træner nummer to aflæser rolige tråd for lavt, men overvurderer vores sprintevner. Gennemsnittet af en træningstur kan være korrekt, men resultatet er alligevel ikke tilfredsstillende. Hvorfor? Jo for både vores evne på de rolige ture samt sprints fejlbedømmes.

Ifølge Wahoo selv er KICKR CORE i stand til at ramme +/- 2% præcision. Det er denne påstand, jeg forsøger at teste. Min udfordring er dog, at jeg kun har et sæt Garmin Vector 3 wattpedaler og dermed kun en anden enhed til kontrol. I praksis betyder det, at hvis den ene enhed melder 200w og den anden 220w, hvem har så ret? Eller er de begge forkerte?

Jeg vil derfor forsøge at skele primært til den interne, kontinuerlig præcision. Altså evnen til at angive en given belastning og faktisk ramme samme effekt gang på gang. Når det kommer til præcisionen af selve målingen, vil jeg i stedet drage konklusionen på baggrund af andres research og erfaringer på nettet. Det har flere andre gjort ganske fornuftigt. SmartBikeTrainers.com skriver fx i deres anmeldelse:

… Here is a section where I held over 400 watts for over a minute on a climb. You can see how all three were aligned almost together. My Power2Max was reading 420-425, but the CORE and P1 pedals were very close and both reading about 8 watts lower than my Power2Max. That’s less than 2% so we are still within range.

As long as you recalibrate the trainer if you move it around or just after a week or two of use, you should see consistent results.

Shane Miller har også haft træneren under kærlig behandling og skriver bl.a:

Accurate power at steady state. Overshoots power on short, max power interval. Some power overshooting means not quite a 10/10. Hopes firmware updates will fix this issue.

Overestimation ved kraftige intervaller er løst med firmware update 1.0.6.

Og slutteligt. DC Rainmaker har, surprise surprise, også været aldeles grundigt igang med flere observationer:

[…] what you’ll notice is that the power shifts from approximately 150w to 440w pretty equally among all three. There’s no delay from the KICKR CORE (occasionally an issue on trainers), nor any weirdness coming back to the recovery bits. It really nails it in line with the power meters.  Again, the slight variability on the first couple were mostly me having it in too ‘fast’ a gear (which is why TrainerRoad recommends a smaller ring up front).

En helt tredje, og måske ligeså vigtigt element i præcision hvad angår hometrainers, er deres evne til at omstille sig mellem forskellige belastninger. Foretager du korte træningsintervaller, er det selvfølgelig vigtigt, at træneren formår at gå fra lav intensitet til høj hurtigt. Typisk og helst på 2-3 sekunder.

Min erfaring er her, at det foregår rigtig gnidingsfrit og hurtigt på Wahoo KICKR CORE. I forhold til min tidligere BKool Pro er der markant forskel. Wattene justeres hurtigere og ikke mindst mere flydende, end jeg har været vant til. Springer man flere hundrede watt, er det dog en god idé mentalt at forberede sig, og på forhånd skubbe kadencen lidt op inden et hårdt interval. Kører man i ERG mode ved 200w ved fx 70rpm, og skifter til 700-800w bliver det altså en meget tung modstand, man udsættes for. Skubber man sig op i 90-95 rpm, går overgangen noget nemmere.

Præcision af wattmåling på Wahoo KICKR CORE

Lad os prøve at se på lidt data.

Ovenstående viser en tilfældig træningsession med et tre korte, men kraftige 10 sekunders intervaller. Musen er markeret på datapunkt 302 (5:00 min inde i træningen).

157w er målt efter en kort opvarmning.

Sekundet efter (datapunkt 303) er vi på 693w og altså tæt på de ønskede 700 watt. Zoomer vi herefter lidt ind kan vi se den smule variation, der er.

Ca. halvvejs inde i intervallet måler jeg 706w. Generelt ser det altså meget fornuftigt ud. Husk på at præcisionen er opgivet til +/- 2%, hvilket vil sige ca. 14-15 w ved denne belastning.

Ser vi på en lidt mindre aggressiv træning er resultaterne de samme.

ERG-mode intervallet er sat til ønsket 270w, hvor alle mine datapunkter ligger et sted mellem 268-272w. Restitutionen er ønsket på 135, hvor alle ligger mellem 133-137. Ganske glimrende og tilfredsstillende.

Selvom jeg som nævnt har mine forbehold med at teste mod kun én anden enhed, så lad os alligevel prøve at se, hvad der sker i direkte sammenligning med Vector 3 pedalerne.

Tryk på billedet for at se en forstørret udgave.

Ovenstående er udklip af min måling fra Tour de Zwifts 7. etape.

Lilla er wattmåling med Garmin Vector 3, mens blå er Wahoo KICKR CORE. Vector 3s data er opsamlet via min Garmin Edge 1030, mens Wahoo KICKR Core er data direkte fra Zwift træningen via Apple TV (Bluetooth). Hvorfor nævner jeg dette?

Jo, fordi det første man måske bemærker er det lille dropout ved ca. 18 minutter. Dette ødelægger lidt det samlede indtryk. For hånden på hjertet, ser du bort fra dette på grafen, hvad bemærker du så? Formentlig at det er overordentlig svært at se forskelle i målinger. De to linjer er nærmest klistret oveni hinanden. Med andre ord målinger er meget tæt på hinanden.

Zoomet ind ses de to gange dropouts meget tydeligt. Det øvrige data er dog meget ensartet med kun få watts udsving.

Tryk på billedet for at se en forstørret udgave.

Det er dog vigtigt i denne sammenhæng, at data fra KICKR CORE’n er opsamlet via Bluetooth fra Apple TV. Bluetooth er bare ikke nær så stabilt som ANT+ , som Garmin Edge og dermed Vector 3 bruger i denne lille test. Desværre understøtter Apple TV ikke ANT+. Resten af målingerne er derimod spot on. Nedenfor zoomet ind på turens sidste 10 minutter.

Tryk på billedet for at se en forstørret udgave.

De to linjer er igen nærmest som klistret tæt til hinanden. Kun ganske få watt adskiller de to. Vector 3 måler i de sidste 10 minutter et gennemsnit på 244w, mens KICKR Core 238 watt. Meget fint resultat.

En ustabil forbindelse og dermed dropouts pga. bluetooth er selvfølgelig irriterende. Også selvom der i ovenstående eksempel kun var to af 6-7 sekunders varighed pr. gang. Desuden er det også værd at nævne, at jeg på mine knap 1.000 km har oplevet dropouts via Bluetooth ca. 3-4 gange. Derfor bruger jeg fortsat Apple TV’et som default løsning simpelthen pga. det nemme setup fremfor en bærbar og ekstra ledninger.

Men lad mig igen understrege at dropouts skyldes anvendelse af Bluetooth som standard og ikke selve træneren. For at synliggøre dette tog jeg mere teknik i brug og parrede KICKR CORE op med min gamle Edge 1000 (ANT+). Vector 3 er stadig fortsat via Garmin Edge 1030. Begge bruger nu ANT+. Hvad blev resultatet?

Tryk på billedet for at se en forstørret udgave.

I rest my case!

Ingen dropouts og begge målinger ligger uhyre tæt på hinanden. Vi snakker +/- 2 % mellem to enheder. Det er meget fint.

Igen måler Vector 3 lidt højere over hele træningen. 230w mod 225w. Så vidt jeg kan læse mig frem til skyldes det formentlig, at wattmålingen er tættere på selve kraftoverførslen i pedalerne, mens målingen i hjemmetræneren først skal igennem kæde og øvrige mekaniske dele. Alt andet lige sker der derved en mindre effektforrinkelse. Mine resultater er meget ensartet, og Vector 3 er uanset type af træning altid et par watt højere.

Efter ca. et kvarter inde i træningen og de næste fem minutter holdt jeg nogenlunde samme tråd og effekt, hvilket ses meget tydeligt.

Tryk på billedet for at se en forstørret udgave.

Både Vector 3 og Wahoo KICKR Core registrer begge fint min forøget belastning ved en mindre stigning omkring de tyve minutter. Ikke meget forskellighed her.

Tryk på billedet for at se en forstørret udgave.

Endnu et eksempel længere inde i træningen er billedet det samme. Begge grafer er meget tæt både før, under og efter jeg sætter tempoet op og ned.

Jeg har ikke kunne spotte signifikante forskelle på nogen af mine træningsture efter 500 km med begge enheder. Det sagt har jeg også gjort en dyd ud af at kalibrere træneren efter Wahoos egen anbefalinger – ligesom Vector 3 pedalerne altid lige får et par 6-10 sekunders hårde, men korte intervaller og et zero-offset  inden selve træningen. Det har virket og givet rigtige gode målinger på samtlige ture hidtil.

Alt i alt vil jeg kalde resultatet for bestået uden anmærkninger.

Støjniveau, stabilitet og virkelighedsfølelse

Lad det være sagt med det samme. Wahoo KICKR Core er en drøm rent støjmæssigt. Der findes et hav af optagelser på YouTube, hvor man kan høre, præcis hvor stille den er. Der findes sågar en række sammenligninger med andre støjsvage eller almindelige.

Det eneste du typisk vil opleve er en svag lyd fra enheden, der som regel vil overdøves af lyden fra kæden og resten af de bevægende dele som kassette og krank. Specielt hvis du kører med en lidt ældre kæde, er det faktisk det mest støjende, der er. Det kan ikke siges nok, hvor befriende det er.

Det er slut med at være pinlig berørt overfor naboer, der har måtte høre på lyden af en støjende træner i lejligheden. Slut med at skulle overdøve med musik eller andre krumspring. Det er i sandhed en fornøjelse. Oplever du lidt larm, kan det som nævnt anbefales enten at rengøre gearsystemet eller måske overveje at skifte kæden. I 9/10 tilfælde løser det et eventuelt problem.

I forhold til mange andre mellem- og highend trænere på markedet, er det virkelig et kæmpe plus i bogen. Once you go silent, you’ll never go back... Eller hvordan nu ordsproget vil lyde på engelsk.

Hvad angår stabilitet er mit sammenligningsgrundlag noget tyndt.

Kommende fra en noget billigere model er det heller ikke en helt fair sammenligning. Hele fundamentet virker solidt, og som nævnt ganske tungt, hvilket er et plus. En enkelt ting man dog skal være opmærksom på, er at hele konstruktionen af Wahoo KICKR CORE er en anelse højreskæv. Cyklen monteres en anelse højreskævt. Det betyder også, at træder man rigtig mange watt, kan man godt opleve en smule ustabilitet i forhold til en tendens til at krænge mod højre.

Det er ikke noget, jeg personligt har oplevet. Umiddelbart er det ikke noget, de fleste af os der træder under 1000 eller endda flere watts vil opleve. Men det skal selvfølgelig nævnes.

Endeligt når det kommer til snakken om virkelighedsfølelse, synes jeg, det er et svært emne. På den ene side er det svært at distrahere hovedet fra, at man sidder indendørs, bladet i sved og glor på en TV skærm.

På den anden side er det relativ tunge og store svinghjul med til at sikre, at det faktisk er muligt at simulere “frihjulsfølelsen” som man kender fra udendørscyklen. Det er med andre ord muligt at tage momentum med over bakker, og hvile benene, mens man triller henover mindre bakker eller nedkørsler. Det fungerer okay overbevisende.

Igen er mit sammenligningsgrundlag for spinkel. I forhold til min aldrende og billigere BKool Pro med hjulmontering er der dog en verden til forskel.

Konklusion

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg allerede elsker min KICKR CORE. Hvem skulle have troet, man kunne elske 18 kg tung mekanik? Men det er altså muligt.

Wahoo har med KICKR CORe, taget 2017 versionen, der allerede var lidt af en brugerfavorit, og gjort den så godt som lydløs. Sænket prisen har de også.

Prisen er fortsat i det øvre segment for trænere, men den samlede value proposition eller bare “oplevede værdi” på dansk er svær at komme udenom. Du får en præcis træner, der virker uanset hvilken cykelcomputer eller træningssoftware, du smider efter den pga. ANT+ og bluetooth understøttelse. Den fremstår stabil og velbygget. Opsætningen tager få minutter og er tilmed nem at bruge. Der er selvfølgelig små ting, der kunne være bedre. Men det drukner i de positive elementer.

I forhold til konkurrenterne på markedet er det ikke én given funktion eller egenskab, der bør fremhæves. KICKR CORE er ikke mere præcis end mange andre highend trænere på markedet. Den er ikke nødvendig mere stabil. Eller bedre bygget. Selvom den er temmelig støjsvag, findes der sågar andre, der også er støjsvage eller endda mere derude. Det der virker er kombinationen af det hele. Det er summen der gør, at man ender med at sidde tilbage med en følelse af, aldrig at måtte nøjes – men at få det bedste af alle verdener.

Som du måske nok derfor har gættet, rammer vi derfor toppen af anmeldelsesbarometeret. Her i starten af 2019 kan jeg ikke komme på nogen træner, jeg vil anbefale over Wahoo KICKR CORE. Hvorfor skulle du vælge andet?

Wahoo har ramt spot on med KICKR Core. Træneren har alt du ønsker dig af en direct-mounted hjemmetræner til en konkurrencedygtig pris, med bred funktionalitet og understøttelse af alt software, du måtte smide efter den. Nå ja, og så er den helt støjsvag.

9 Funktionalitet og software
9 Design og kvalitet
10 Brugervenlighed
9 Stabilitet og støjniveau
9 Pris
9.2

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.