Hjem Cykling Første erfaringer med ANT+ FE-C på BKool Pro

Første erfaringer med ANT+ FE-C på BKool Pro

af Lasse Vad Pedersen

Hjemmetræneren er kommet frem igen og jeg har gjort mig mine første erfaringer med ANT+ FE-C på BKool Pro. Det kræver nok en forklarng, så mere om det senere. Lad os dog begyndte et andet sted.

Gråt og vådt. Så kort kan vejret nemlig beskrives i seneste dage. Faktisk har det nu i noget tid været så kedeligt et vejr, at jeg i går besluttede mig for at trække cyklen indendørs. Det er ganske vist noget tidligere end sidste år, men jeg tror det er den rigtige beslutning.

Raceren har fået skiftet dæk: Vittoria Zaffiro Pro hjemmetræner dæk.

Jeg har haft et specielt foldedæk til hjemmetræner brug liggende noget tid, så var naturligvis en smule spændt på at få prøvet det af. Det drejer sig om et Vittoria Zaffiro Pro, og de første erfaringer gjort på tyve minutter er rigtig gode. Det er noget mere støjsvagt på hjemmetræneren end mine elskede landevejs Continental Grand Prix 4000s ii dæk. Desuden bliver de ikke nær så varme efter brug, pga. deres specielle gummiblanding. Det er ganske givet et godt tegn.

ANT+ FE-C hva’for noget?

Siden jeg brugte min BKool Pro hjemmetræner sidst, er der faktisk sket en ganske smart ting. Den har fået ANT+ FE-C understøttelse. A’hva? Ja, bag det lettere obskur navn gemmer der sig en masse god funktionalitet.

Det kan der skrives meget teknisk om, men det er faktisk ikke så svært. Hæng på.

ANT er som sikkert bekendt den standard Garmin anvender til deres enheder i forhold til trådløs kommunikation. Det værende sig forbindelsen mellem pulsbæltet til dit løbeur, kadencesensor til cyklen eller noget helt tredje.

FE-C står for ‘Fitness Equipment Control‘ og er præcis, hvad det giver sig ud for. Kontrol. Eller styring er måske det mere rigtige ord på dansk. Kort sagt handler det om, at en enhed (fx en app, cykelcomputer eller noget tredje) kan bruges til at styre fitnessudstyr – som fx en hjemmetræner i dette tilfælde. Men potentielt set også en romaskine i fitnesscentret eller lignende.

Hvis du husker tilbage til min anmeldelse af BKool Pro, brugte jeg en god rum tid til at fortælle om softwaren, der jo som bekendt styrede træneren. Det kan den stadig, men nu kan du også pakke computeren væk og bare nøjes med en cykelcomputer (nyere enheder som Garmin Edge 520/820/1000).

Funktionsmæssigt har du en række forskellige muligheder med ANT+ FE-C.

Først skal BKool Pro dog lige synkroniseres med cykelcomputeren. Det tager 30 sekunder. Sæt strøm til hjemmetræneren. Drej lidt i pedalerne og søg efter nye enheder på computeren. Bum. Nice and easy.

Hjemmetræneren fremgår nu på listen over sensorer ligesom alle andre (venstre billede). Den kan gives et specifikt navn, ligesom det er muligt at se yderligere detaljer eller kalibrerer den – anbefales første gang (højre billede).

I de senere firmwareopdateringer til Garmin Edge er der sågar kommet en ny aktivitetsprofil, der er som skabt til formålet: ‘Indoor training‘. GPS’en er slået fra og sessioner i denne tilstand genkendes og gemmes automatisk som indendørs, når de uploades til Garmin Connect og 3. parts websites. Det er ret smart, så de ikke overskriver eventuelle rekorder foretaget derude – ‘i den virkelige verden’.

Tilbage til funktionerne.

Du har grundlæggende fem muligheder: ‘Følge en indkodet rute’, ‘følge en tidligere træning’, ‘følge en workout’, ‘angiv modstandsniveau’ eller ‘angiv ønsket watt-target’.

133

Lad os starte fra toppen og bevæge os ned.

Følge en rute: Hjemmetræneren følger en rute, du har oprettet og overført til enheden (fx via Garmin Connect, Strava, RideWithGPS e.l.). Det betyder, at rutens elevation følges minituøst på hjemmetræneren, der automatisk ændre belastningen i takt med stigningerne og nedkørsler. Har du fx planer om at deltage i Marselis Cykelløbet næste år, kan du derfor downloade ruten, lægge den på cykelcomputeren og smugtræne allerede nu!

Følge en træning: Denne funktion giver mulighed for at gen-køre en tidligere udført træning registreret på enheden. Altså lidt det samme som ovenstående.

Følge en workout: Måske den mest anvendelige funktion. Du kan oprette strukturerede træninger med på forhånd definerede intervaller. Workouts kan enten oprettes på enheden selv – eller hvis de er mere komplekse – via Garmin Connect. Angiv fx 10 minutters opvarming, og derefter intervaller af en bestemt hårdhed (fx 300w). Træneren skifter automatisk modstandsniveauet som defineret. Det er smart og super brugbart.

Angiv modstand: Giver mulighed for at sætte modstanden til foruddefinerede niveauer. Du klikker dig op og ned på en 1-10 skala. Nemt, men også… Jah. Lidt intetsigende.

Angiv ønsket watt: Du kan angive et specifikt wattniveau, som træneren automatisk holder ved at skrue på modstanden. Det kan ændres hele tiden ‘on-the-fly’, mens du er i gang. Det giver mulighed for at tilpasse træningen mere fleksibelt til dagsformen. Havde du fx oprettet en workout med intervaller af 300w, men dagsformen var til mere, er du låst. Ved selv at angive ønsket watt kan du tilpasse undervejs.

167 173

Uanset de fine funktioner ved brug af cykelcomputeren og ANT+ FE-C, er der også nogle begrænsninger.

Det er klart, at du så går glip af muligheden for at dyste online mod andre som ved brug af computersoftwaren. Ligesom du naturligvis ikke kan følge med i videoruterne uden bærbaren slået til. Men har du bare brug for en hurtig træning er det alt andet blevet noget nemmere nu.

Jeg er hvert fald rigtig godt tilfreds!

1 Kommenter

Andet du måske vil kunne lide

1 Kommenter

Resume af back on track træningen - uge 11 March 20, 2018 - 12:23 pm

[…] Ugen startede som de sidste mange ganske koldt, men dog mere stabilt end det længe har været. Jeg kom derfor rigtig godt igang med at cykle til og fra arbejde de første fire dage. Desuden blev det til tre ganske korte indendørs træninger udover. To af dem via Zwift, som jeg i tiden er ved at lære at kende – mens den sidste blev en ultrakort 20 minutter test af min Garmin Edge 1000 som controller for BKool hjemmetræneren. Til de teknisk interesserede sker det via ANT+ FE-C standarden, som jeg tidligere har skrevet lidt om. […]

Svar

Efterlad en besked

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.