Resume af første uges specialeprogram

Der er alt andet lige grund til at være optimistisk. Første uge af mit 16-ugers program er veloverstået, og med en god følelse af overskud. Jeg løb vanen tro mandag, tirsdag og onsdag i træk for at kunne holde en hviledag inden ugens sidste tur fredag. Det giver mig to hele hviledage efter fredagens langtur, hvilket jeg stadig tror er en fornuftig disponering. Måske ikke så meget lige her og nu hvor ugens længste tur stadig er beskedne 14-16km – men specielt længere henne i programmet, hvor turens varighed øges, tror jeg, det er nyttigt. Benene kan godt være en smule trætte og tunge sidst på onsdagens tur, men ikke noget der umuliggøre at løbe et roligt løb.

Udover lidt kaotiske tilstande på grund af sne på mandagens mælkesyretærskeltræning har der ikke været det store at berette. Bevares et par frostgrader – men ikke noget som mine gode varme vintertights, et mellemlag og en vindtæt jakke ikke kan overvinde.

I alt er det blevet til 40,5km med et snit på 5:15min/km og en træningsbelastning på 72 % af pulsreserven (HRR). På en lille glad sidebemærkning noterede jeg i morges, at min hvilepuls er nede på 40 – mod tidligere 45 for blot halvanden måned siden. Konditionen er i sandhed stødt stigende. I næste uge er der primært fokus på at opbygge mængden og styrke led og muskler ved lidt mere bakkesprint.

Uge to i programmet jeg følger kan ses nedenfor:

På en lille ekstra bemærkning har jeg passeret årets første 100km. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.