Hjem Om Mig

Om Mig

af Lasse Vad Pedersen

Hej! Mit navn er Lasse Vad Pedersen, og som du sikkert allerede har bemærket er jeg aktiv (motionist)løber-, cyklist- og svømmer. Sådan lidt af det hele – med fed og kursiv under “lidt“. Dette er min personlige blog, hvor jeg ynder at skrive et indlæg eller to om mine målsætninger, resultater og min almindelige træning undervejs. Det bliver også med jævne mellemrum til et par – ganske lange – produktanmeldelser på bloggen. Jeg foretrækker dog at betragte dem som grundige, men hånden på hjertet vil jeg ikke rynke på næsen, hvis du scroller direkte ned til konklusionen. 😉

Men hvad er jeg ellers for en størrelse – sådan set i et lidt bredere perspektiv? Det vil jeg ganske kort forsøge at fortælle lidt om.

Jeg er uddannet Cand.Merc i Økonomistyring og arbejder som Økonom hos TDC, hvilket jeg har gjort siden 2014 – alt det karrieremæssige kan du læse videre om på LinkedIn.com.

Men mit fokus her på bloggen er og bliver træning. Om det så er på racercyklen, iført løbesko eller i det våde element.

De fleste læsere af bloggen kommer her for anmeldelserne, som for nylig har fået tilføjet en karakterskala – den kan du blive fortrolig med i min uddybende forklaring. Du kan også læse om mine officielle deltagelser eller få et indtryk af alt det udstyr, jeg har skrabet sammen og anvender netop nu på udstyrssiden.

Jeg er som udgangspunkt altid interesseret i nye partnerskaber eller sponsorater.

Øvrige spørgsmål eller kommentarer er naturligvis også altid velkomne og gøres lettest ved at kontakte mig direkte.