Der har været skrevet rigtig meget om 2020 – faktisk så meget, at jeg tror de fleste er rigelig trætte om at læse mere om COVID-19 og hvilket helvedes år det har været. Når mainstream medier begynder at finde artiklerne om, hvilke år der trods alt har været værre står det slemt til.
De sidste mange år har jeg omkring denne tid på året, sat mig ned og brugt lidt tid på at gøre en status over året der gik. Tit med en vis opløftethed. Denne gang er det anerledes, jeg orker næsten ikke at se tilbage på et år, der for mange af os måske faktisk har det været det værste, vi har oplevet.
Personligt har jeg virkelig brug for et mentalt reset. Jeg trænger til nye omgivelser privat – og har bl.a. af denne grund – valgt at bytte tilværelsen i lejlighed i Aarhus C ud med et lille dejligt rækkehus i Hasselager. Det glæder jeg mig enormt til. Nogle gange skal man ryste posen, og det var ved at være nu.
Jeg har igennem de sidste 6-7 år boet det samme sted, og været glad for det. Det er jeg sådan set stadigvæk. Men jeg trænger til nyt.
COVID-19 har afgjort haft en finger med i spillet. De mange måneder on-off med hjemmearbejdspladsen midt i stuen, har betydet en del. Jeg trænger til et rigtig kontor. Jeg trænger til mere plads. Jeg trænger til ikke at have cykler stående inde i lejligheden og fylde. Jeg trænger til ikke at skulle vaske dem efter en beskidt tur i regn eller slud på en svalegang eller i gården.
Foruden det nye skifte og en vis mental træthed, har min cykelsæson 2020 været den værste siden, jeg rigtig begyndte at spænde klikskoene og hoppe på rammen.
Min vintersæson var fænomenal og den bedste nogensinde. Så kom aflysninger. En efter en så jeg timers træning op til diverse cykelløb forsvinde ud af vinduet. Det er naturligvis ikke hele sandheden, men det føltes sådan. Den endelige mavepuster kom da årets højdepunkt – Aarhus – København cykelløbet blev aflyst. Det skulle være kulminationen på træningen og året.
Med det forsvandt den sidste flig af motivation komplet. Og med den, steg vægten. Sammen med kedsomheden i en isoleret hverdag.
Fast forward til Januar 2021
Jeg er tungere end nogensinde før. Mine watttal er elendige. Det er sgu tough. Men jeg har købt TrainingPeaks abonnement og er committed til at komme tilbage. Planen er lagt. Tre månederns base, efterfulgt af build og endelig race-seasion.
Januar skal der tages en FTP test, så jeg kender mit præcise udgangspunkt – hvor ringe det end må være. Der skal bygges base op i ren zone 2 endurance. Jeg skal have noget volumen på, men ikke noget med hårde intensive intervaller eller andet spændende for at undgå og presse mig selv for hårdt for hurtigt i starten.
Februar introduceres de første intervaller. Ikke noget vildt. Kun for at få lidt tempo i benene og langsomt opbygge noget mere styrke. Intervallerne bliver ikke sprint eller VO2max, men nærmere FTP opbyggende steady-state omkring 90-95 % FTP.
Marts skruger jeg op for intervalmængden. Formentlig ved at introducere endnu et ugentlig sæt. Så jeg i stedet for én ugenlig interval-session arbejder mig op til to. Derudover får varigheden gradvist i løbet af marts et nøk opad. Der skal fortsat bygges udholdenhed og langsom progression.
April og maj starter den rigtige build-fase. Jeg holder fast i en høj volumen, men stopper med at bygge på. Intervallerne går fra at være milde til mere koncentreret. Den første ugentlige intervalsession fortsætter formentlig med at være steady-state, da det passer bedst den type af løb, jeg deltager i (længere distancer). Men jeg vil introducere VO2Max intervaller eller klassiske højintensitets som fx 30 / 30 sæt, hvor man sprinter 30 sekunder, og ruller 30 sekunder bagefter i det sidste ugentlige sæt. Uanset om det er VO2Max eller 30/30 passer begge dele glimerende til det danske type af terræn.
VO2Maxs 4-8 minutters efforts passer til de fleste danske bakker i varighed, og 30/30 sprints er ganske egnet til at efterligne den slags effort, der sker ud af sving eller hvis man er ved at tabe et hjul og skal presse hårdt på for at hente det igen.
Derfra starter sæsonens løb, 7-9-13, og jeg flytter.
Aldrig har et nyt år kommet så belejligt.