Hjem Personligt Liv i andedammen

Liv i andedammen

af Lasse Vad Pedersen

Jeg ved det godt. To måneder. Så længe har der været larmende stilhed på bloggen. Årsagen er travlhed. Jeg har fået fuldtidsjob, som jeg naturligvis er glad for – men også betyder, at jeg alt andet lige har fået en almindelig hverdag med mindre fleksibilitet end hidtil. Kombineret med en lang, rodet og hektisk budgetproces har gjort, at jeg ikke har haft overskuddet. Lægges dertil min bibeskæftigelse i egen opstartsvirksomhed med to gode kammerater, så forsvinder de lyse timer og alt energi suges ud af kroppen. Sidstnævnte må jeg skrive og reklamerer lidt mere for ved lejlighed. 😉

Det er fedt at være i gang med arbejdet, men det betyder også at bloggen og min egen træning har fået et alvorlig knæk. Faktisk har jeg ikke trænet – cykling, svømning eller løbet – siden engang tilbage midt i November. Det er skidt. Alene tanken om det gør mig irriteret på mig selv. Det er en dårlig udvikling, som jeg ikke kan genkende mig selv i. Det er ikke godt nok, og jeg føler mig lasket, doven og maven føles større, bare når jeg skriver det.

Det skal der ændres på – om jeg så har travlt eller ej! Der skal igen prioriteres tid, for jeg ved med mig selv, hvor glad og godt jeg har det bagefter og imens, når det rigtig bare spiller – om det så er i svømmehallen, på sadlen eller i løbeskoene.

Skal jeg være realistisk, er det dog svært at se, hvordan jeg lige skal få tid i den nærmeste tid igen. Men efter nytår i al fald.

Der skal der andre boller på suppen, for det her er uholdbart. For både mit personlige mentale og fysiske helbred.

0 Kommenter

Andet du måske vil kunne lide

Efterlad en besked

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.