Rigtig godt nytår – status på 2018 der gik og et kig i spåkuglen

Rigtig godt nytår skal der naturligvis også lyde herfra. Tiden flyver jo fortsat, mens nogle elsker det nye år, ønsker mange sig sikkert også at alting fastfryses som det er lige nu.

Uanset hvilken boldgade man er i, giver nytåret en fin anledning til at stoppe op, reflekterer og give sig selv ro til at tænke lidt over året, der er gået på godt og på ondt. Faktisk har jeg gjort selvsamme de sidste par år her på bloggen (læs fx 2014, 2015, 2016, 2017). Det på trods af, at netop disse indlæg er blandt de mindst læste indlæg, når jeg ser statistisk på det. Ikke desto mindre er det et af mine yndlingsindlæg at skrive, fordi jeg på samme tid faktisk selv bliver klar over, hvordan det hele er gået. Det er ikke altid til at gennemskue, når man står midt i det med tusind gøremål i hverdagen.

Vanen tro vil jeg håndplukke et par højdepunkter primært omkring cykeltræningen, men naturligvis også med et par personlige kommentarer til hvordan jeg går og har det privat og på jobbet.

Januar til marts 2018 – en flot start på sæsonen

Året startede faktisk ganske fornuftigt ud fra cykelmæssigt perspektiv. Modsat tidligere år lod jeg ikke hverken regn, slud, blæst eller sne komme i vejen for at træne udendørs. Jeg cyklede igennem hele januar og februar faktisk ca. 100 km hver uge udendørs i alt slags vejr.

Måske ikke langt, men eftersom jeg stort set aldrig var ude i hverdagene pga. de korte dage, var jeg ude i snit 1½ gang hver weekend.

En ganske fin bedrift som jeg egentlig her på bagkant, er temmelig stolt af. Når jeg ser tilbage i arkivet, kan jeg se, at vejret ikke altid har været lige imødekommende. Nogle min trofaste Scott Addict hvert fald har kunne mærke.

Så thumps up for det Lasse!

Cirka midt i februar og resten af måneden sammen med marts, blev vejret generelt mildere og jeg fik sat lidt mere distance på træningen. Det blev pludselig også muligt at fokusere lidt mere på at cykle normalt, og ikke så meget et spørgsmål om at holde balancen på de af og til småglatte veje.

Det kulminerede såvidt, at jeg i slutningen af marts efter en rigtig fin start på sæsonen fik kørt min første 100 km solotur. Den første af sådan en tur, er altid i min optik den rigtige start på træningssæsonen. Giver et mentalt boost.

Året starter med optimisme og forandringer

På det mere personlige plan var årets start præget af optimisme. Jeg havde, som jeg desværre plejer, lagt mig lidt ud henover de sene efterår- og vintermåneder. Derfor var der også fuld damp på et trænings- og ikke mindst slankeprogram. Det gik i al beskedenhed ganske fint. Januar var vanen tro en alkoholfriaffære – noget som jeg gentager igen i år.

Arbejdsmæssigt var en temmelig hektisk periode. Den økonomiske situation var vanskelig, og en temmelig rodet budgetproces inden årets udgang havde efterlagt en del at ønske. Der var derfor akut behov i starten af året for endnu en runde, med yderligere skærpet fokus på optimeringer. Noget der altid er kompleks og tager tid i en så stor maskine som TDC.

Foruden det var der også store opgave- og ansvarsmæssige forandringer på vej i TDC Finans. Et nyt Business Partner program var rullet ud kort forinden, og vores så homogene “controller” gruppe var delt i to. Fremtidens roller og ansvar skulle gøres stærkere, og os, der nu var Business Partnere skulle videreuddannes og skærpes mod at blive mere forretningsorienteret – ideelt set som rådgivere og sparringspartnere. På opturssiden blev jeg forfremmet.

Derfor var året også præget af en stor grad af usikkerhed om fremtiden, workshops i København, diskussioner og aha-oplevelser foruden almindelig årsregnskab og det føromtalte budgetrul.

Nå ja, og så ramte de nye GDPR regler med fuld skrald…

April til juni 2018 – sommeren og fristelserne står i kø

Foråret var vejrmæssigt fantastisk. Lad os et øjeblik glemme årsagerne, som de fleste af os vist fortsat griner lidt angste overfor…

Det er vanen tro i denne periode, at jeg får kørt langt de fleste km på cyklen. Både i træning, men også løbsmæssigt. 2018 var ingen undtagelser. Henover de tre måneder er mit snit omkring 200 km pr. uge.

Bakkeløbet var med sine 120 km i det kuperet østjyske omkring Skanderborg og Ejer Baunehøj årets første rigtige løb. Hele løbsrapporten dengang kan du læse her.

Vanen tro er årets første løb modbydelig hårdt. Selvom man føler, man har trænet, indser man som regel at formen ikke er helt der, hvor man håbede.

De andre virker bedre forbedt, har bedre cykler, bakkerne er stejlere end man husker, og det hele er imod en. Alligevel kommer man i mål med et smil på læben og en “yes!” følelse. Nu er vi fandeme i gang!

Og i gang var vi så sandelig. Bare to uger senere stod den på to løb mere. DKs højeste ved Skanderborg og Grejsdalsløbets 140 km. Begge to med bragende godt vejr.

Førstnævnte var vanen tro et skønt løb. En flot, kuperet rute, solskin og god stemning. Jeg havde fornyligt erhvervet mig mit første GoPro kamera, så greb anleden til at lave en lille videoteaser fra løbet foruden min vanlige løbsrapport.

Hvis du ikke allerede kender til motionscyklings-lyksageligheder, så prøv at tjek videoen – det er ret så fantastisk!

Grejsdalsløbet var derimod lidt en anden oplevelse. Jeg havde udset mig 140 km blot et par dage senere, og benene var absolut ikke på toppen, da jeg trillede ud på ruten fra starten i Vejle centrum. Selve løbet var fantastisk. Imponerende mange mennesker, godt vejr, fornem skiltning, flotte depoter, fantastisk stemning.

Jeg endte med at udgå efter ca. 90 km pga. en defekt/låst gearskifter. Det er første gang i historien, jeg har måtte udgå af et løb, men når alt kommer til alt, var det temmelig belejligt, for jeg var hånden på hjertet helt død!

København tur-retur og igen og igen og…

Foråret var på andre områder også fantastisk. Arbejdet med at videreuddanne os og blive skarpere på de nye roller arbejdsmæssigt, var langsomt ved at give mere mening. De første og værste frustationer over, at alt ikke var som det plejede, var også mindre. Fremtidens fordele var langsomt i sigte. Vi brugte fortsat en del tid på workshops og arbejdsdage i København. På hjemmefronten brugte jeg også en del dage i København på at besøge venner og veninder.

Molslinjen og udsigten derfra er derfor et af de mest klare minder fra 2018.

Med familien tog vi et smut i sommerhus et par dage nær Genner bugt, der ligger omkring Aabenraa.

På de mange pæne forårsdage cyklede jeg tit forbi Fiskehuset ved Norsminde og spiste frokost. Både sammen med familien eller alene. Fiskedeller og rugbrød kan noget!

Luksus!

Juli til september 2018 – sommervejret fortsætter, formen daler og nyt grej

Ak ja, hvad skal man næsten sige – uden det bliver en gentagelse?

Sommervejret bare fortsatte og fortsatte. Med det endnu flere træningsture på cyklen – heraf et par med naboen – og endnu flere motionsløb.

Herunder det Østjyske Bakkeløb, Coast2Coast og Silkeborg Cycle Challenge. Sidstnævnte blev dog et forfærdeligt løb. Det regnede for første gang længe, og jeg ankom derfor til Silkeborg efter en times cyklen kold og demotiveret. Valgte efter kun 40 km, at trække stikken og trillede hjem.

Sjovere var Coast2Coast 2018. Atter var jeg med den arrangerede bustransport af sted før fanden fik sko på…

Denne gang var vejret fantastisk. Faktisk var det så varmt, at jeg led en smule under varme og ikke dediceret trætte ben undervejs. Specielt den sidste halvdel af ruten, efter løbet blev givet frit var hårdt. Væk var det rolige tempo i ordnede grupper med fartholdere og den relative lave morgentemperatur. Solen stod højt på himlen og nu kom bakkerne på løbets sidste halvdel. Jeg endte med at gå temmelig død på de sidste 30 km. Der var gode depoter på ruten, så det var min egen skyld i forsøget på at skippe et par depoter og vinde lidt tid i håbet om en ny PR.

Jeg måtte dog give op ved det sidste depot, og blive der længere end planlagt for at få styr på væskebalancen igen. En kende dumt og unødvendigt. Derudover var løbet dog fænomenalt, og jeg har naturligvis tilmeldt mig igen i år.

På mine soloture kom jeg også vidt omkring. Varmen og solen gjorde det fantastisk at trille lange, rolige ture, men satte i virkeligheden nok lidt en dæmper for kvaliteten af mine træninger.

Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at langt de fleste ture er kørt som lange, afslappende ture. Få intervaller er det blevet til. Få kuperet ruter med fokus på bakketræning. Det sammenholdt med mange festlige lag, gjorde at formen på trods af de mange km aldrig rigtig kom helt i top. Ligesom vægten heller ikke kom helt ned. En tur til Samsø blev det også til igen i år. Anbefales virkelig alle!

Min gennemsnitsfart i 2018 er derfor tæt på mit laveste nogensinde. Det har jeg det på sin vis ok med, for jeg har virkelig hygget mig. Mit konkurrencegen har det dog lidt svært ved den kendsgerning og har lyst til at ændre det i 2019!

Sommerferie i Danmark og en ny racer

På det personlige plan havde jeg atter rejsetasken på. Mange københavner ture og en rigtig hyggelig sommerhus tur i det Nordsjællandske med familien. Jeg brugte mine tre ugers sommerferie på at cykle rundt og se landet. 750 km i alt. En fantastisk oplevelse som jeg under alle.

Min egen fødselsdagsgave – *host 30 host* – blev at indkøbe en ny racercykel. Canyon Ultimate CL SL 9.0 eTap for nu at sige det mundrette navn.

En fantastisk racer som jeg stadig her et halv år siden lærer at kende.

Oktober til december 2018 – alting får en ende og træningen tages indendørs

Alt godt får jo som bekendt en ende. Og selv en rekordsommer holder på et tidspunkt op. Fra medio oktober gik jeg lidt i stå. De mørkere tider sammenholt med en ny budgetrunde gjorde et hårdt indtog på min motivation til træningen.

Kan se på mine billeder af det meste af efteråret er gået på arbejdet, hvor der har været rygende travlt. Arbejde, hjem og spise, slap af. Repeat. Weekender – komme lidt ud og se vennerne, ud og spise, repeat.

Der er ingen tvivl om at efteråret og slutningen af året har været lidt kaotisk arbejdsmæssigt. Der er sket rigtig mange ting med forskellige købere, opsplitning af selskaber og en noget anderledes fremtid end den vante, venter derude et sted. Det skal helst sikkert nok blive spændende, men det har også betydet, at perioden har været præget af usikkerhed og en masse mærkelige hasteopgaver, der pludselig er dukket op og sat organisationen under pres.

Tror måske jeg uden at tænke over det, har været groet en smule fast i den periode. Når jeg ser tilbage, kan jeg hvert fald godt savne lidt variation i dagene – sådan rent privat. Det er ikke altid til at se, mens man er i det, men meget tydeligt her lidt på afstand.

Jeg cyklede stadig, men det blev mere og mere ad-hoc og ikke så regelmæssigt som tidligere. November var min værste måned cykelmæssigt, hvor det stod stort set helt stille. I slutningen af måneden tog jeg dog konsekvensen, og indkøbte en ny hjemmetræner.

Et styks ny Wahoo KICKR CORE.

Det har hjulpet en del og Zwift er i løbet af december blevet en temmelig rutinemæssig del af min hverdag.

En anmeldelse af bæstet er lige på trapperne. Jeg mangler kun lidt få sektioner og afsnittet omkring præcisionen af trænerens wattmåling.

På trods af jeg efterhånden har fået gang i træningen, er vægten igen løbet lidt løbsk i december. For mange julefrokoster, fredagsbarer og resturantbesøg har sat mit vægttabsprojekt lidt på standby. Nu er det heldigvis januar igen, og med alkoholfrijanuar også et godt udgangspunkt for at komme igang igen.

Hvad bringer 2019 så?

Med det sagt således farvel til 2018 og go’dav til det nye 2019. Hvad mon det vil bringe? Vanen tro, har jeg hvert fald et par ønsker til sportsåret – eller lad mig kalde dem ambitioner for året der kommer. Og derudover et par tanker om det private:

• Det er fortsat min ambition at deltage i så mange officielle løb som muligt. Det har været på listen siden mit første løb for efterhånden nogle år siden. 2019 bliver ingen undtagelse. Det er glæden ved at køre sammen med andre, race med (og mod) ligesindet, dele sin smerte undervejs og oplevelser når det hele er ovre. Atter vil en del af disse foregå i det nære lokalmiljø. Østjylland er og bliver bare cykelmekka i Danmark – så på den måde front ingen grund til at ændre noget der.

 

• Jeg har for nyligt – til Black Friday – erhvervet mig et par wattpedaler. Et par Garmin Vector 3 for at være præcis. Det er helt klart tanken, at jeg i 2019 vil begynde og træne efter watt og bruge det som et vigtigt redskab i at få mere ud af mine timer på cyklen. Der skal stadig være plads til bare at rulle en rolig tur af og til, men gennemgribende for 2018 kan siges, at jeg kvantitativt har trænet meget, men kvaliteten heraf nok har været for lav. Det vil jeg gerne ændre i det nye år.

 

• Lidt i forlængelse heraf. Sidste år havde jeg en målsætning om at gennemføre et mellemlangt løb med over 35 km/t i snit. Det lykkedes ikke. Faktisk var 2018 det år, hvor min gennemsnitlige hastighed i officielle løb har været lavest (30,2 km/t i år mod 31,5 km/t i 2017). En del af forklaringen skyldes uden tvivl vægten, men også at jeg ikke har fået træet effektivt nok. Derfor håber jeg, at jeg i 2019 kan komme tættere på målet – og måske endda slå det. Gerne som gevinst af mere effektiv træning fra de nye wattpedaler.

 

• I 2018 var det ligeved og næsten at holde mig aktiv i alle måneder af året. Jeg har notorisk kæmpet meget med vintersæsonen, men i år var kun november plus/minus et problem. Med lidt held kan jeg holde mig i gang hele 2019. Det er målsætningen. Ambitionen lyder på 10.000 km (i 2018 blev det til 7.200 km som sammenligning). Redskaberne bliver den nye Wahoo Kickr Core samt Zwift i de uger, hvor vejret bare ikke vil makke ret.

 

• På arbejdsfronten bliver 2019 måske både det mest kaotiske, frustrerende, anerledes og spændende år til dato. De nye ejere har en noget anerledes langsigtet investeringsprofil i hovedet, hvilket åbner dørene for en markant anerledes filosofi og hverdag. Selskabet skal splittes i to med intern afregning, balanceopdeling og ny organisation samt hvad der dertil hører af alverdens opgaver. I sig selv en kæmpe opgave. Mange processer, forretningsgange, principper og opgaver skal laves om og justeres eller måske ligefrem fjernes. Det bliver uden tvivl anledning til megen tvivl, frustration og skeptisk – men forhåbentlig også sindssyg lærerigt, sjovt og spændende!

Med det: RIGTIG GODT NYTÅR ALLE SAMMEN!