Hva’ så nu? Tanker om svømmefremtiden

Jeg orker næsten ikke at beskrive, at jeg endnu en gang har slået rekorderne fra sidste uge. Det er næsten ved at blive lidt en trivialitet. I stedet vil jeg bruge et par linjer på at fortælle lidt om de tanker, jeg gør mig for fremtidens svømmetræning. Sandt at sige er træningen nu nemlig nået et vendepunkt – på en måde. Ugens planlagte 6km betyder, at jeg forventer at være i gang i eller lige over tre timer. Fordelt på tre dage om ugen kræver det ikke det store matematiske geni, at gennemskue min træning nu tangerer gennemsnitlig én time per gang.

Det er lidt specielt af den simple årsag, at det traditionelt set er ved dette punkt, jeg skifter fra tre ugentlige træninger til fire. Sådan har det været igennem de to et halv år jeg løb. Ca. 35km om ugen – eller ca. 3 timer – og jeg indførte en ekstra træningsdag.

Derfor går overvejelserne nu på, om samme udvikling skal ske med svømmetræningen. Eller hvad jeg egentlig ønsker? I al formfremgangen er det nemlig nemt helt at glemme sin overhovedet målsætning i glædesrusen over de mange nye rekorder. Men jeg ved af erfaring, at målsætninger er en af de drivende kræfter bag min motivation og at den derfor ikke bør glemmes. Med andre ord. Jeg mangler et nyt mål.

At tage en ekstra dag ud af kalenderen til svømmetræningen virker som det lette og åbenlyse valg. Jeg mener, hvorfor egentlig ikke? Det fungerede med løb, så det er vel lige til – eller hvad?

Sagen er den, at selvom træningen går godt, er tanken om en ekstra dag i svømmehallen ikke sådan speciel ønskværdig. Løbetræningen fungerer fint, fordi det var hurtigt og let at implementere i en hverdag. På med løbeskoene – af sted. Svømmehallen kræver bus til og fra. Det tager tid. Ligeledes vil fire gange om ugen betyde, at klippekortet bør erstattes af et månedskort til både bus og svømmehal. Den slags løber op i tæt på 800kr om måneden for at træne! (365 kr for buskort + 400kr for månedskort til svømmehallen). Are you f#!$in kidding me?

I dag er den pris i omegnen af 500kr om måneden med klippekort. Det synes jeg ærlig talt, er dyrt nok for at svømme rundt i klor. Sammenholdt med den ekstra tidsomkostning er det måske ikke lige sagen, men hvad så?

Overvejelserne om en racercykel er bestemt ikke blevet mindre – og med lidt bevist tilbage i skat, er det heller ikke længere så urealistisk. For nuværende nøjes jeg med at svømme videre – måske holde den ugentlige total tæt på konstant, men varierer træningen mere og øge længden en af dagene. Implementerer en egentlig længdetræning gradvist mod de famøse 3,8km ironman distance. Det kunne faktisk indrømmet – nu jeg skriver det – være en ganske spændende motivation at stile efter!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.